Danmark overholder ikke EU-traktaten. Sådan lyder vurderingen fra tre eksperter i EU-ret, når det gælder den danske aktivlov. Ifølge loven må folk på fx kontanthjælp kun være i udlandet kortvarigt én gang per måned.
DR har fortalt om flere sønderjyske ledige, som ifølge myndighederne havde brudt reglerne ved at tage for meget til Tyskland for at handle. Da det blev opdaget, blev de hver især trukket omkring 18.000 kroner i kontanthjælp.
Men ifølge de to professorer og lektor i EU-ret er den danske lov for stram, når for eksempel Denny Lorensen fra Padborg bliver trukket 3.904 kroner i kontanthjælp om måneden i knap fem måneder, fordi han har taget svipture til Tyskland for at købe ind.
- Jeg mener, det er en ret klar overtrædelse af borgernes ret til fri bevægelighed i EU. Der er ikke meget tilbage af den frie bevægelighed for folk på kontanthjælp, når de kun må tage til udlandet en gang per måned. Det er ikke det, der er meningen med unionen og den frie bevægelighed, siger Kirsten Ketcher, der er professor i socialret.
Det er også diskrimination af ledige, at de i begrænset omfang må krydse grænsen, når andre kan bevæge sig frit, mener Kirsten Ketcher.
- Der ligger et element af chikane i reglerne. Det er en ydmygende måde at behandle ledige på, og det er faktisk ikke tilladt, siger hun og peger på de grundlæggende rettigheder i EU´s charter, hvor det er forbudt at forskelsbehandle sine borgere.
Dansk lov forhindrer kunder til tyske butikker
Danmark skal følge EU-lovgivningen, og ifølge professorerne kan det ses som en handelshindring, at ledige på fx kontanthjælp og uddannelsesstøtte kun må opholde sig kortvarigt i udlandet en gang per måned. På den måde forhindrer Danmark ledige i at bruge penge i EU og for eksempel i tyske butikker.
- Det er af flere grunde ulovligt, siger Kirsten Ketcher.
Lektor i EU ret ved Aarhus Universitet Graham Butler er enig. Det er uden tvivl i strid med EU-retten, når der er så store begrænsninger for ledige i forhold til at tage svipture over grænsen.
- Sat på spidsen så siger lovgivningen, at ledige kun kan bruge deres penge i Danmark og ikke i eksempelvis nabolande som Sverige og Tyskland, med mindre at de giver besked to dage inden. Det ser ikke ud til at være i overensstemmelse med EU-retten.
Danske krav til ledige er overdrevne hårde
Professor i EU-ret Catherine Jacqueson fra Københavns Universitet kalder det meget tvivlsomt, om Danmark overholder lovgivningen fra EU.
Godt nok er det i orden at stille krav til ledige om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men myndighederne må ikke gå for vidt, når de forhindrer borgere i at krydse grænser og opholde sig i en anden medlemsstat, siger hun.
Catherine Jacqueson mener også, at det er problematisk at anse shoppingture over grænsen som et "ophold" i udlandet, der kan udløse en økonomisk straf.
Samme pointe har Graham Butler.
Han peger på, at de danske regler virker overdrevent hårde. For hvorfor må en kontanthjælpsmodtager i for eksempel Sønderjylland gerne handle ind på Sjælland eller i Nordjylland, men ikke køre fire kilometer over grænsen til Tyskland, spørger lektoren.
- Det generelle princip i EU-lovgivningen er, at medlemslande ikke skal begrænse, hvordan folk bevæger sig dagligt, siger han.
Den danske lov skal undersøges
Det var Aabenraa Kommune, som trak Denny Lorensen i kontanthjælp. Kommunen har sendt to afgørelser til DR, som viser, at Ankestyrelsen bakker op om, hvordan kommunen tolker reglerne.
I en sag skriver Ankestyrelsen direkte, at en ledig skal kontakte sin kommune to dage inden udrejse, og det gælder også, "hvis du handler i Tyskland".
DR har spurgt Beskæftigelsesministeriet, hvordan den danske lovgivning overholder EU-traktater og lovgivning.
Ministeriet svarede kort på fire linjer, at ministeriet var ved at "udbore sagen og eventuelle problematikker".
Fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ønsker ikke at udtale sig på grund af forhandlinger om en ny regering. Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har også takket nej til et interview.
SF og Moderaterne vil have loven ændret
SF's gruppeformand, Karina Lorentzen, understreger, at Danmark ikke kan have en lov, som strider mod EU-traktater. Nu vil hun have afklaret, hvad der er op og ned.
- Det virker som om, man ikke helt har tænkt på, at der er mennesker i Sydjylland på kontanthjælp, der grænsehandler, som er meget almindeligt i Sydjylland, siger hun.
Henrik Frandsen, der er gruppeformand for Moderaterne og tidligere borgmester i Tønder, er enig i, at den danske lov skal gennemgås og ændres.
- Det er meget alvorligt. Det har ret store konsekvenser for mennesker i grænselandet. Vi skal selvfølgelig have bragt den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det nytter ikke noget, at den ikke er det, siger han.