”Thi kendes for ret”.
Millioner af menneskers opmærksomhed var i dag rettet mod Københavns Byret, da der blev afsagt dom i ubådssagen.
Hvordan skulle der sættes punktum i en af de mest omtalte og spektakulære drabssager? Og hvordan skulle Peter Madsens skæbne besegles?
Det var blot tre personers opgave at veje den lange retssags argumenter og besvare spørgsmålene.
Én af de dem har juridisk baggrund som dommer. De to andre er ganske almindelige og tilfældigt udvalgte personer - såkaldte lægdommere.
- Peter Madsen skulle dømmes af ligemænd, forklarer Sten Schaumburg-Müller, der er forskningsleder ved juridisk institut på Syddansk Universitet:
- Det er det, der er hele tanken bag lægdommerne. Tanken er, at selve dommen og skyldsspørgsmålet er lige så godt besvaret af almindelige mennesker - at det i lige så høj grad beror på almindelig sund fornuft og dømmekraft. Det er jo ikke den store indviklede juridiske øvelse, det er et spørgsmål om dømmekraft og mavefornemmelse.
Den 47-årige ubådsbygger blev kendt skyldig for drabet på Kim Wall og idømt fængsel på livstid. Den strengeste straf man kan få.
Men hvordan klæder man ikke-jurister på til at træffe beslutning om andre mennesker skæbne? Det spørgsmål kan Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, svare på.
- Det foregår på samme måde i denne sag som i alle andre. Først sikrer man sig, at lægdommerne ikke er inhabile, altså at de ikke kender den tiltalte eller nogle af vidnerne. Derudover er det jo meningen, at anklageren skal klæde retten på. Når så proceduren er afsluttet, fremlægger den juridiske dommer over for domsmændene, hvordan han eller hun ser på sagen. Lægdommerne har mulighed for at stille spørgsmål og vende tilbage, hvis der er noget, de ikke har forstået, siger Mikael Sjöberg.
I sagen mod Peter Madsen var de to lægdommere enig med den juridiske dommer i strafudmålingen. Men det sker, at den juridiske dommer bliver nedstemt.
- Det må man som dommer bare acceptere. Man kan både blive nedstemt på beviserne og selve skyldsspørgsmålet og på strafudmålingen, siger Mikael Sjöberg.
Peter Madsen har selv ønsket at så få mennesker som muligt skulle afgøre hans skæbne. I de fleste drabssager er det tre juridiske dommere og seks nævninge, der afgør sagen.
Det er ikke klart, hvorfor Madsen har taget den relativt usædvanlige beslutning om at sige nej til nævninge.
I Danmark går omkring 10.000 almindelige mennesker rundt med titlen lægdommer og kan kaldes ind som domsmænd eller nævninge. De har alle tavshedspligt og må ikke udtale sig om de sager, de har været med til at dømme.
De seneste tal for Justitsministeriet viser, at den gennemsnitlige lægdommer er 48 år veluddannet og højtlønnet.