Tyrkiet udleverer ikke egne statsborgere. Punktum.
Derfor bliver det ifølge ekspert i international ret Henning Fuglsang svært for Danmark at få stillet en tyrkisk mand for en dommer i en sag, hvor han er sigtet for terror her i landet.
Ifølge dansk politi har manden i Tyrkiet modtaget droner fra Danmark, som han har sendt ind til terrororganisationen Islamisk Stat.
Men der er ifølge Henning Fuglsang tre muligheder for at få den terrormistænkte udleveret fra Tyrkiet, selvom han har tyrkisk pas.
Han rejser til et andet land
Hvis den terrormistænkte skulle vælge at forlade Tyrkiet og rejse til et land, der har en aftale om udlevering med Danmark, så vil han kunne komme til Danmark og blive retsforfulgt.
Manden er fængslet in absentia herhjemme og internationalt efterlyst via Interpol.
Derfor vil han automatisk blive tilbageholdt af myndighederne i det land, han rejser til.
Det betyder, at han, så længe han er efterlyst, ikke vil kunne bevæge sig frit i verden uden at kunne blive anholdt og eventuelt udleveret til Danmark.
Han melder sig frivilligt
Der er også den mulighed, at den terrormistænkte melder sig frivilligt til de danske myndigheder, fordi han ønsker at komme til Danmark.
Manden, der bor i Tyrkiet, er tidligere dømt for terror, og derfor har han et såkaldt indrejseforbud i de lande, der er med i Schengen. Det betyder, at han ikke er velkommen og ikke kan komme forbi grænsekontrollen i landene.
Men hvis den terrormistænkte mand henvender sig til danske myndigheder, er der en mulighed for at tillade, at han kommer til Danmark, selvom han er erklæret uønsket. Det kan Danmark gøre, hvis han for eksempel vil møde i sin egen straffesag.
Men det vil altså kræve, at han vil komme frivilligt.
Tyrkiet ændrer sin lovgivning
En lovændring i Tyrkiet kan også gøre det muligt for Danmark at få den terrormistænkte mand for en dommer herhjemme.
Tyrkiet kan nemlig lave den lov om, som handler om, at man ikke udleverer egne statsborgere. Sker det, vil Danmark kunne få en ny vurdering af udleveringsspørgsmålet.
Faktisk havde Danmark frem til 2001 samme lovgivning på området. Vi udleverede ikke egne statsborgere. Men det blev lavet om på EU-plan og med "terrorpakken" her i landet efter angrebet i USA 11. september 2001.
Det betyder, at vi i dag inden for EU skal udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse, og uden for EU kan vi gøre det, hvis vi har en aftale med det pågældende land, og der er beviser nok i sagen. Sådanne aftaler har vi for eksempel med USA, Canada og Sydafrika.