Børnehusene, som koordinerer indsatsen omkring et barn eller en ung, når der er mistanke om, at de har været udsat for overgreb, har nu eksisteret i et år.
DR Nyheder har fået indsigt i en rapport fra Socialstyrelsen, der viser, at knap 1.000 børn har været igennem et af de fem huse.
At børnehusene allerede har været indblandet i så mange sager om formodede overgreb, kommer bag på Else Christensen, der er seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Det er nemlig ikke altid, at ting fungerer så hurtigt, forklarer hun. Else Christensen ser derfor tallene som et udtryk for, at børnehusene allerede bliver brugt i stor grad.
- Vi ved jo ikke, om det er udtryk for, hvor mange sager der er - der vil antagelig komme flere i de kommende år, men jeg synes, det er en god start, siger hun.
En ensartet indsats
I Red Barnet er man glad for indførelsen af børnehuse, fordi det giver både børn og familierne en ensartet indsats.
- Så er man ikke afhængig af, at det måske er en lille kommune, hvor man ikke har prøvet sådan noget inden for det seneste års tid, eller at man er så heldig, at det er en stor kommune, som har erfaring med at gøre det, siger psykolog Kuno Sørensen.
Han forklarer desuden, at børnehusene spiller en vigtig rolle i forhold til at hjælpe både de børn, der skal have udredt deres behov for støtte efterfølgende.
Sådan virker de
Børnehusene blev oprettet efter flere sager om overgreb mod børn, som i Tønder, Brønderslev og Esbjerg, hvor kommuner begik flere alarmerende fejl.
Derfor er det idag børnehusene, som håndterer indsatsen omkring barnet eller den unge, og udreder dennes behov, når der er en formodet mistanke om overgreb.
Derudover kan kommunerne bruge børnehusene som en rådgivende instans, der kan hjælpe med at afklare, hvorvidt der er tale om en børnehussag.
Vold tæller 60 procent
Ifølge Socialstyrelsens rapport har børnehusene i sit første leveår haft 1084 konsultative sager og 999 deciderede børnehussager. Af dem er de 594 er afsluttede, hvilket vil sige, at børnehuset har givet kommunen sin anbefaling til, hvilken form for støtte barnet eller den unge skal have.
I de afsluttede sager har 60 procent af dem drejet sig om formodede overgreb i form af fysisk vold - særligt slag og lussinger - mens der i 36 procent af sager har været tale om seksuelle overgreb, hvor det især er blufærdighedskrænkelse, der fylder.
I de sidste fire procent af sagerne er der mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for både seksuelle overgreb og fysisk vold.
Får en ensartet hjælp
Selvom rapporten udefra set kan virke som ganske deprimerende læsning, er der også positive ting at komme efter. Det mener psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen.
- Tallet er jo ikke overraskende. Vi ved godt, at der er rigtig mange børn, der desværre bliver udsat for vold og seksuelle overgreb hver eneste dag i Danmark, fortæller han.
- Men det gode er jo, at vi nu har fem steder, hvor vi samler informationerne om det.
Rapporten er nemlig den første detaljerede kortlægning af formodede overgreb mod børn. Her fremgår både børnenes alder, typen af overgreb og information om de formodede krænkere.
Ekspert: Mere af det
Kuno Sørensen er ikke den eneste, der er positiv over, at der nu er ét sted, der samler oplysningerne omkring overgrebssager mod børn.
For Else Christensen betyder det meget, at der for første gang foreligger en samlet oversigt over overgrebene.
- Det er nyttigt at vide, for så ved vi, hvad vi skal være opmærksomme på, forklarer hun.
- Vi har selvfølgelig haft talmaterialer før fra politiet og socialforvaltninger, men det her er jo en dokumentation af det antal sager, de har haft. Det ville i det hele taget være godt, hvis man også fik mere af det fra socialforvaltningerne, så vi kan se, hvad det handler om, hvad det er, vi yder, og hvad det er, vi bruger vores penge til.
Minister glad for indsatsen
I Social- og sundhedsministeriet er socialminister Manu Sareen (R) heller ikke overrasket over tallene i rapporten.
Selvom det kan være trist læsning, er han dog også begejstret over, at der nu foreligger kolde fakta om området. Det kan nemlig bruges fremadrettet, forklarer han.
- Det er en viden, der er kommet frem på en ulykkelig baggrund, men som er rigtig, rigtig vigtig for os. Det er guld værd, forklarer han.
- Det betyder jo netop, at vi i fremtiden kan tage afsæt i den, og måle vores tilbud, vores forebyggende indsats, netop på baggrund af den viden, så vi bliver endnu bedre til at arbejde forebyggende.