Allerede den 13. marts 2019 blev topfolk i Justitsministeriet første gang gjort opmærksom på, at den var gal med de it-systemer i Rigspolitiet, som gør teledata letlæselig for politiets efterforskere.
Det bekræfter flere kilder over for DR.
Alligevel blev Folketinget og landets daværende justitsminister først orienteret i juni måned.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i denne uge modtaget en redegørelse i sagen både fra myndighederne og hans eget departement. Den vil han præsentere i morgen.
I redegørelsen vil det blandt andet fremgå, at en politidirektør i Rigspolitiet allerede den 13. marts mundtligt orienterer en afdelingschef i Justitsministeriet om it-fejlen.
Kort efter bliver Justitsministeriets departementschef også orienteret.
Redegørelsen, som præsenteres i morgen, skal give svar på teledataskandalens tre hovedspørgsmål: Hvorfor blev fejlen ikke opdaget tidligere? Hvorfor blev forsvarsadvokaterne først orienteret om fejlen i midten af juni måned af Rigsadvokaten? Og hvorfor blev Folketinget først orienteret om sagen, flere måneder efter fejlen blev opdaget?
- Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget, siger Nick Hækkerup i pressemeddelelse og understreger:
'Jeg finder det dog samtidig beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tidspunkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen. Det forløb forventer jeg, at departementet lærer af'.
Da justitsminister Nick Hækkerup (S) i sommer bad myndighederne redegøre for sagen, kunne han ikke svare på sit eget ministeriums ageren i skandalesagen:
Detaljeret gennemgang
Ifølge DR Nyheders oplysninger indeholder redegørelsen en detaljeret gennemgang af forløbet, fra Rigspolitiet første gang bliver opmærksom på fejlen i november 2018 og frem til nu.
Flere kilder fortæller til DR, at omfanget af it-fejlen først sent i forløbet går op for Rigspolitiets ledelse.
Allerede ved den første henvendelse til Justitsministeriet i midten af marts måned får ministeriet imidlertid oplysninger om, at fejlen er en generel fejl i politiets it-system, og at fejlen omfatter mange sager.
Den 26. april blev ministeriet orienteret om, at fejlen betød, at der kunne været sket domfældelse af uskyldige, og at dette skulle undersøges.
I maj 2019 skulle topfolkene i Justitsministeriets departement ifølge DR Nyheders oplysninger have været nærmere orientet om sagen af Rigspolitiet, men mødet bliver ikke afholdt, fordi der er udskrevet valg.
Alle parter orienteret sent
I flere måneder lå justitsministeriet altså inde med oplysninger om skandalesagen, før landets forsvarere og domstole i juni fik besked om, at der havde været en alvorlig fejl i politiets it-system, som betød, at der kunne mangle data om teleoplysninger.
I redegørelsen vil det fremgå, at en afdelingschef fra Justitsministeriet, da hele sagen er blevet offentliggjort, ringer til den fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og fortæller, at ministeren ikke tidligere er blevet orienteret.
De seneste måneder har eksterne konsulenter kulegravet selve it-systemet og de sikkerhedsprocedurer og kvalitetskontroller, som Rigspolitiet har haft i forhold til behandlingen af de teledata, som systemet spyttede ud.
Sideløbende har både ledere i Rigspolitiet og hos Rigsadvokaten skulle udarbejde deres redegørelse.
Som konsekvens af teledataskandalen i Rigspolitiet, har det siden midten af august været forbudt at bruge teledata i retssager og som grundlag for varetægtsfængslinger. Det har betyde, at foreløbig 50 retssager er blevet udskudt, og at 35 personer er blevet løsladt fra varetægtsfængsling.
Derudover skiftede Rigspolitiet ud i ledelsen. I april blev lederen af Rigspolitiets Telecenter forflyttet fra sin stilling på grund af sagen.
Og i midten af august flyttede man politidirektør John Vestergaard fra sin stilling som politidirektør i Politiområdet hos Rigspolitiet.
Vil du forstå hele teleskandalen? Så se med her:
Artiklen er opdateret med kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).