Togene kører igen efter lastbilulykke

Togtrafikken mellem Slagelse og Ringsted er genoptaget.

Banedanmark har natten over ryddet op efter den lastbil, der har forstyrret togtrafikken siden torsdag.

Togdriften mellem Ringsted og Slagelse er på vej til at blive normal igen, efter en havareret lastbil har blokerede for togene.

Klokken 10.06 forlod det første tog perronen i Ringsted med retning mod Slagelse. Og om kort tid vil togene også begynde at bevæge sig i modsat retning fra Slagelse mod Ringsted.

Der vil dog gå noget tid, før togdriften er helt tilbage til normal igen.

Torsdag eftermiddag kørte en lastbil galt på Vestmotorvejen og røg ud over autoværnet.

Derved kortsluttede den en køreledning, og Banedanmark måtte spærre strækningen af for at kunne retablere kørestrømmen.

I mellemtiden blev der indsat togbusserne mellem Slagelse og Ringsted, ligesom lyntogene mellem København og Odense blev aflyst.

/ritzau/