Tirsdag var det første hold af danskere in spe på bænken for at tage indfødsretsprøven, siden den blev ændret efter en aftale med S, DF, LA og K.
Aftalen betød, at man nu også skal besvare spørgsmål om dansk historie og kultur, hvis man skal gøre sig forhåbninger om et rødbedefarvet pas.
Ændringerne har gjort prøven sværere, siger Ingnoi Phio-Ngoen, der selv tog prøven sidste år i december.
- Normalt forbereder man sig inden, men jeg har jo ikke læst den her gang. Jeg synes, det gik okay, men den var svær i forhold til, hvad jeg selv var oppe i.
- Sidste år var det noget, man vidste noget om: hvornår Danmark blev besat og dronning Margrethes fødselsdag, men den her har også meget med kunst at gøre.
Det er især spørgsmålene om kultur, der mødes af løftede øjenbryn. Blandt andet spørgsmål om komponisten Carl Nielsen, Sylfiden og Olsen Bandens første film. På de sociale medier er der flere, der stiller spørgsmål ved, hvorfor den slags spørgsmål er en del af prøven.
Ingnoi Phio-Ngoen synes også, at flere af spørgsmålene ikke er relevante.
- Sidste gang gav det mere mening, og det handlede om relevante ting som frihed i Danmark, eller hvor lang tid politiet må fængsle dig. Det var ting, man også kunne bruge i sin hverdag.
- Jeg føler også, at det er nogle lidt ligegyldige ting, der bliver spurgt om. Nogle af mine danske veninder, der tog den, synes den svar svær, selvom de var danskere.
Før man tager prøven, har man mulighed for at læse op i et pensum, der nu er udvidet til 144 sider, og tage tests på nettet. Selv brugte Ingoi Phio-Ngoen omkring to timer om dagen i et halv år, før hun tog prøven. Med det ekstra materiale tror hun, at der skulle bruges mere tid.