Tirsdag aften fik Niels Riis et brev, der kan få store konsekvenser for hans virksomhed: Det er voldsomt

182 andre lodsejere har fået samme brev, som kan tvinge dem til at overlade deres grunde til den katastroferamte virksomhed Nordic Waste.

Niels Friis driver sammen med sin hustru den store, økologiske ægproduktion 'Niels & Grete'. (Foto: © Louise Bruun Høfler)

Opdateret med svar fra Miljøstyrelsen

Da Niels Riis tirsdag aften åbnede sin e-Boks, gik han direkte ind og ringede til sin advokat.

- Han var ved at falde ned ad stolen, lyder det.

Niels Riis og hans hustru Grete Riis kender du måske fra dit lokale supermarked, hvor deres logo 'Niels & Grete' pryder økologiske æggebakker. De har nemlig en stor økologisk ægproduktion i Hinge nær Hadsten.

Desværre for dem ligger deres grund i nærheden af Alling Å, og det betyder, at Nordic Waste-skandalen, der ellers udspiller sig på den anden side af kommunegrænsen, nu kan få voldsomme konsekvenser for dem og mange andre lodsejere.

I e-Boks lå der nemlig et såkaldt "tålepåbud" fra Miljøstyrelsen, hvor der står, at Niels og Grete Riis skal kunne tåle, at Nordic Waste udfører forureningsafværgende aktiviteter på deres grund.

- De skal have lov at køre, grave, etablere vådområder og lignende på min ejendom. Jeg afgiver kontrollen totalt til en anden virksomhed, som har vist sig ikke at være særlig troværdig i miljøspørgsmål, konstaterer Niels Riis, som fortæller, at der i brevet er givet en svarfrist på 24 timer.

- Men jeg kan ikke sige nej. Jeg kan ikke klage og sige, at de skal vente med at gøre noget, til vi er enige. På torsdag kan de i princippet starte med at grave, uden vi kan gøre noget ved det, siger han.

- Det er voldsomt at få et brev om, at i overmorgen kan der komme en virksomhed og sætte gravemaskinen i jorden og gøre lige, hvad den vil.

Kan oversvømme produktionshaller

Ved et tilfælde fandt Niels Riis ud af, at der én time efter modtagelsen af brevet var et informationsmøde om Nordic Waste-situationen i nabokommunen Randers. Så han tog brevet i hånden og kørte afsted. Og her fik han endnu et chok.

Randers Kommunes kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, gav nemlig de fremmødte et indblik i nogle helt nye illustrationer, der viser, hvordan jord og vand kan ende med at brede sig i kampen for at undgå en miljøkatastrofe.

- På de illustrationer kan jeg konstatere, at nogle af vores produktionsbygninger kan blive sat under vand, siger Niels Riis.

Så det brev betyder faktisk, at du ikke ved, om jeres virksomhed kan fortsætte?

- Ja, det gør det jo egentlig. Der kan være en god grund til, at man vil lave forebyggende foranstaltninger på vores grund, selv om det kan få konsekvenser for os, men jeg synes bare godt, man kunne have taget fat i os. Vi er trods alt nogle af dem, der får den største påvirkning af den ændring, man påtænker, siger han.

Miljøstyrelsen: Sendt til 183 lodsejere

Over for DR bekræfter Miljøstyrelsen brevet og oplyser, at det er sendt til 183 lodsejere.

Styrelsen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en skriftlig udtalelse til DR:

- Vi har forståelse for borgernes bekymring, og vi beklager den korte frist, men det skyldes den akutte sag, hvor det er afgørende at miljøskade forebygges. Mange af lodsejerne har fået et påbud for en sikkerheds skyld, såfremt det skulle blive nødvendigt med forebyggende og afhjælpende foranstaltninger på deres grunde. Vi har spurgt Randers Kommune om, hvilke matrikler, der kan blive påvirket i forbindelse med indsatsen og på baggrund af disse oplysninger, har vi udsendt tålepåbud til 183 lodsejere.

Dét, der især bekymrer, er, at snakken om erstatning ikke bliver taget i opløbet.

- Der står, at det vil blive udregnet på et tidspunkt. Men jeg kender de offentlige styrelser, og det kan tage årevis, og hvem betaler så mine regninger, imens vi venter på det?, spørger Niels Riis.

Tirsdag aften var han og flere andre lodsejere derfor mødt op til informationsmødet i Nordic Waste-sagen med en lang række spørgsmål.

De ville vide mere om, i hvilket omfang Nordic Waste får adgang til deres ejendomme og hvordan de vil blive kompenseret. Men kommunaldirektøren fastslog, at han ikke kan svare på spørgsmål på vegne af Miljøstyrelsen.