Danskerne skal inden for det næste år til stemmeurnerne og tage stilling til, om vi skal ændre vores nuværende retsforbehold på EU-området til en såkaldt tilvalgsordning.
Efter flere måneders forhandlinger blev ja-partierne på Christiansborg – som tæller Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative – tirsdag formiddag enige om, hvilke dele af EU's nuværende retspolitik, som de mener, Danmark bør slutte sig til.
Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil det blive både 'nemmere og tryggere' at være dansker, hvis danskerne stemmer ja til at få en tilvalgsordning.
Omvendt mener det EU-skeptiske Enhedslisten, at et ja vil føre til, at Danmark kommer til at afgive en masse magt til de andre lande i EU-samarbejdet.
Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om?
Tage stilling fra sag til sag
Danmark har siden 1993 haft det såkaldte retsforbehold, som har betydet, at Danmark gradvist er gledet ud af EU-landenes fælles retspolitik.
Vi har dog kunnet fortsætte med at være med i det fælleseuropæiske politi- og straffesamarbejde, som blandt andet omfatter Europol.
Men det kommer snart til at ændre sig, da Europol overgår til at blive et såkaldt 'overstatsligt samarbejde'. Det danske forbehold blokerer dog for, at vi fortsat kan deltage i politisamarbejdet, og det er ifølge de EU-positive partier et problem.
Derfor vil partierne have en tilvalgsordning, hvor politikerne fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal nikke ja til ny EU-lovgivning på retsområdet. Heriblandt Europol-samarbejdet.
Derudover har de EU-positive med den nyindgåede aftale prøvet at afgrænse, hvilke dele af EU's retssamarbejde, som de mener, Danmark bør koble sig på med en tilvalgsordning.
Ekspert: Ja til det praktiske samarbejde
Det drejer sig om 22 ud af i alt 32 retsakter, der dækker over blandt andet cyberkriminalitet, falskmønteri, menneskehandel og civilret.
- Det er især inden for det praktiske samarbejde, at aftalepartierne mener, vi skal være med. Partierne vil eksempelvis gerne have, at Danmark skal tilslutte sig konkursforordningen, som vil betyde, at danske virksomheder og borgere får lettere ved at få deres krav igennem på tværs af grænserne, siger Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab og ekspert i EU.
Omvendt er aftalepartierne blevet enige om, at Danmarks skal stå uden for EU's fælles asyl- og indvandringspolitik.
- Det er et meget følsomt område. Derudover fører Danmark en lidt strammere politik her end de andre EU-lande, siger Rebecca Adler-Nissen.
Derudover er det ifølge Rebecca Adler-Nissen 'ret markant', at de danske partier vil holde Danmark uden for de områder, som ville give rettigheder til andre EU-borgere. Eksempelvis når det kommer til tolkningshjælp i straffesager.
- Det er fordi, at det koster noget. Men aftalen virker grundlæggende som et pragmatisk kompromis, som de EU-positive partier kan leve med, siger hun.
Afstemningen om tilvalgsordningen skal finde sted senest den 31. marts 2016.