Byggeriet af det nye universitetshospital i Aalborg skal efter ambitionen sætte standarden for nordjydernes sundhedsvæsen i fremtiden.
Et historisk stort byggeri, som har været i gang i over et årti. Og nu er det nået ind i en afgørende fase.
Men tidsplanen er presset, og der skal ikke gå meget galt, før korthuset vælter og forsinker byggeriet.
Derfor har Region Nordjylland smøget ærmerne op og gjort alt, hvad de kan for at arbejde hurtigere, så de undgår, at tidsplanen skrider.
- Vi er blevet 10 mennesker mere i projektafdelingen. Hos byggeledelsen har vi mandet op med det dobbelte med omkring 10-15 folk ekstra. På håndværkersiden kan man også se mere aktivitet derude nu.
Sådan lyder det fra Asger Schou, projektdirektør for byggeriet.
Lige nu har de særligt travlt med at justere og teste, at al lys, vand og varme virker, og så er man også i gang med at sætte 180.000 kvadratmeter loft op på det kæmpestore hospital.
Og projektafdelingen har udvidet arbejdstiden for at nå det hele.
- Meget af det kører hele døgnet, og der er mange, der sidder og arbejder og planlægger om aftenen. Så der bliver lagt mange timer i det, fortæller Asger Schou.
Men hvis regionen skal have lov til at flytte ind på hospitalet, så kræver det, at der også kommer helt styr på brandsikkerheden. For hvad gør man, hvis sprinkleranlægget ikke sætter i gang, hvis det brænder, eller de automatiske døre ikke vil åbne, så folk kan forlade bygningen?
Projektafdelingen har sat folk til at arbejde alle ugens syv dage for hurtigst muligt at få styr på, at brandalarmerne, sprinklersystemet og de automatiske døre fungerer. Og så er der ansat flere byggeledere til at køre opgaven i mål.
- Det er en kritisk del af byggeriet, som vi var kommet bagud med. Det er altafgørende at få godkendt brandsikkerheden, så vi kan få tilladelse til at tage hospitalet i brug, forklarer Asger Schou.
Spørger man projektdirektøren, så skrider byggeriet godt fremad – på trods af det hektiske mylder af håndværkere, projektledere og konsulenter. Han tror på, at sygehuset bliver klar til brug i første halvår af 2026 som lovet.
Det nye universitetshospital i Aalborg er flere år forsinket og skulle oprindeligt have stået klar til indvielse i 2020. Byggeriet har både været udfordret af massive vandskader i murværket, skimmelsvamp, fejl og mangler i byggetegningerne og en budgetoverskridelse på godt og vel 1,5 milliarder kroner.
Eksperter tror på tidsplanen – men travlhed har en risiko
Asger Schou er ikke ene om at tro på, at tidsplanen kan overholdes.
For selvom byggeriet har en historik med mange udfordringer, så tror Lene Faber Ussing også på, at man med hårdt arbejde kan blive helt færdige til tiden.
Hun er viceinstitutleder på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.
- Jeg stoler på deres kompetencer. Det virker til, at der er mange, der arbejder godt med tidsplanen derude lige nu. Og det øger deres chancer for at nå tingene til tiden.
Og det er hendes kollega Kim Haugbølle enig i.
Han er seniorforsker i byggeriets processer på BUILD ved Aalborg Universitet.
Men han understreger også, at det ikke er risikofrit, når man skruer kraftigt op for travlheden ude på et byggeri.
- Man øger risikoen for fejl, fordi det simpelthen går for stærkt, og derudover risikerer man også, at håndværkerne kommer til at gå i vejen for hinanden.
Og det giver projektdirektøren Kim Haugbølle ret i.
- Det er jo logisk, at det øger risikoen for fejl, siger Asger Schou.
Men han mener dog, at regionen er helgarderet mod at komme til at lave alt for mange fejl.
- Det her øger jo kravene til vores styring af byggeriet, og derfor har vi netop ansat flere byggeledere.
- Hvis ikke vi skruer op for tempoet og tager den risiko, der følger med, så havde alternativet været værre, for så sker der for lidt derude, siger Asger Schou.
Overarbejde er ikke gratis
Når Region Nordjylland har ansat flere konsulenter, byggeledere og håndværkere, som arbejder morgen, middag, aften og weekender, er det selvfølgelig ikke en gratis omgang.
Men alligevel er der lige nu ikke udsigt til, at byggeriet overskrider budgettet mere af den grund.
De ekstra udgifter bliver nemlig blandt andet dækket af en særlig pulje i byggeriet. Pengene er specifikt sat af til at betale for at skrue op for arbejdet på byggeriet, så man når tidsplanen.
- Vi har endnu ikke bedt regionen om flere penge, end dem der er i puljen, siger Asger Schou.
Projektdirektøren er dog forsigtig og vil ikke love for meget. For mens byggeriet har stået på, er verden både blevet overrasket af coronakrisen, inflation, krig i Europa og pressede forsyningskæder.
Fremtiden er uforudsigelig, og derfor vil projektdirektøren heller ikke love med sikkerhed, at byggeriet ikke vil gå over sit budget endnu engang.