Når danske historikere i fremtiden kigger tilbage på den danske indsats i Afghanistan, vil den næppe blive fremstillet i et godt lys.
- Det er klart, at de vil behandle den som historien om et nederlag og et fejlslagent projekt, for det er jo det, det er, siger Claus Bundgård, der er historiker på Roskilde Universitet og i mange år har forsket i de danske krige.
Konklusionen kan ikke blive meget anderledes, når den koalition, som Danmark var en del af i 20 år, i al hast må forlade Kabul, mens Taliban marcherer ind i hovedstaden.
- Vi ved ikke, hvor dybt landet vil synke ned i barbari under det nye regime, men vi ved i hvert fald, at alt det, som det danske forsvar var involveret i at kæmpe for, er tabt nu, siger historikeren.
Forudsigelig tragedie
Når hans fremtidige kolleger dykker ned i nederlaget, vil nogle af hovedpersonerne i fortællingen være de danske udenrigsministre, der sad på posten undervejs.
Blandt de mest fremtrædende vil være Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K), der stod i spidsen for den danske udenrigspolitik de første ni år af den danske indsats.
Heller ikke de to pensionerede politikere er i dag i stand til at pege på særligt mange lyspunkter skabt af den danske indsats.
- Jeg tænker, det er en tragedie, men det er en tragedie, man burde have forudset, siger Mogens Lykketoft, der var udenrigsminister, da Al-Qaedas terrorangreb ramte New York og fik amerikanerne til at gå ind i Afghanistan i 2001.
Han var selv fortaler for at sende en fredsbevarende styrke afsted og mener, at den danske opgave blev næsten umulig, da der blev sat kamptropper ind i Helmand-provinsen i 2006.
- Vi bevægede os ud i områder, hvor der aldrig havde været en central afghansk regering, og man kan jo også i dag spørge sig selv, om det nyttede, for nu er Taliban de steder, hvor vi var, siger han.
Håb for fremtiden?
Hans efterfølger på udenrigsministerposten Per Stig Møller fra De Konservative sad frem til 2010.
Han placerer skylden for de seneste dages kaotiske scener i Kabul på skrivebordet i Det Hvide Hus, hvor der i hans øjne er begået store udenrigspolitiske fejl af både den nuværende og forhenværende præsident.
Og at det er endt skidt for Danmark og resten af koalitionen, lægger han ikke skjul på.
- Det er selvfølgelig et militært nederlag. Det er der ikke nogen som helst tvivl om, slår han fast.
Han afviser dog endnu at erklære den danske indsats for nytteløs. Han nærer et vist håb for fremtidens Afghanistan.
- Spørgsmålet er, om det også er et nederlag for alle de fremskridt, der har været, og om de bare bliver vasket væk fra tavlen igen. Det ved vi ikke endnu, siger han.
Han fremhæver, at det trods alt lykkedes at nedkæmpe Al-Qaeda, skabe skolegang for piger, et bedre sundhedsvæsen og at uddanne 300.000 afghanske soldater.
Derfor håber han også, at de unge afghanere er blevet præget af vestlige værdier i en grad, så de ikke vil bøje nakken for Taliban.
- Der er opvokset 20 årgange, som har oplevet friheden. Vil de bare uden videre acceptere de forringelser, som Taliban vil indføre? Der er det mit håb, at de er vaccineret imod Talibans fundamentalisme og reagerer imod den, når det bliver hverdag igen, siger Per Stig Møller.
Aldrig igen
Set fra historikerens perspektiv kommer Afghanistan aldrig til at måle sig med traumet fra den slesvigske krig i 1864 eller besættelsen under Anden Verdenskrig.
De to krige, der har sat de dybeste spor i den kollektive danske bevidsthed ifølge Claus Bundgård.
Heller ikke selvom flere danske soldater er døde i Afghanistan end på første dag af besættelsen, da tyskerne trillede over grænsen i 1940.
- Fornemmelsen af, at det var Danmarks eksistens, der stod på spil – det gjorde den jo dengang - er ikke til stede her, og derfor vil Afghanistan ikke få samme plads i vores erindring eller historiebøgerne, siger han.
Men selvom den fejlslagne danske indsats i Afghanistan ikke kommer til at fylde så mange kapitler i dansk krigshistorie som begivenhederne i 1864 og 1940, vil den formentlig få indflydelse på Danmarks - og resten af den vestlige verdens - fremtid som krigsførende nationer.
- Jeg tror ikke, vi bliver presset til den form for krigsførelse igen, for jeg tror ikke, at amerikanerne vil give sig af med det en gang til, siger Mogens Lykketoft og kommer med sit bud på, hvornår Danmark eventuelt igen skal sende soldater ud.
- Vi skal deltage, hvis FN beder os om det, og det er en fredsbevarende mission, siger han.
Rettelse: Billedet på artiklen er ændret. Det første viste en dansk patrulje udenfor Basra, der ligger i Irak.