Igennem årtier har der været tilbagevendende problemer med ætsende nedfald fra skorstenen på den nordsjællandske teflonfabrik Accoat.
Det fortæller en lang række tidligere ansatte, som har været ansat på Accoat i forskellige perioder fra 2000 til 2023, til DR.
En af dem er Kenny Johannes Madsen, som arbejdede af to omgange på Accoats daværende adresse i Kvistgård i 00’erne.
- Det skete ret tit, faktisk. Det blev ved med at komme i al den tid, jeg var der. Det var et kendt fænomen, siger han.
'Det var i hvert fald ikke noget, man kunne vaske af'
Nedfaldet har blandt andet ført til lakskader på de ansattes biler. En af dem, der har oplevet det, er Brian Pedersen, der var ansat på Accoat frem til 2023.
- Det var jo ret tydeligt, når jeg havde været der den arbejdsdag, og så skulle jeg hjem, så havde den de der pletter, siger Brian Pedersen.
Han fortæller at det skete to gange i løbet af de sidste år, inden han stoppede i 2023.
- Jeg ved bare, at det var ikke noget, man kunne vaske af. Det var i hvert fald noget, man skulle have poleret af.
Så der var noget, der gav deciderede lakskader?
- Ja, det var det, siger Brian Pedersen.
Professor: Det virker i den grad uansvarligt
Accoat laver overfladebehandling af metal og blandt andet bruger PFAS-kemikaliet kendt som "teflon" i sin produktion.
Og ifølge Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi på Københavns Universitet, er det netop opvarmningen af de stoffer, der efter al sandsynlighed er årsagen til nedfaldet.
- At man over flere årtier har tolereret, at der er dryppet ætsende stoffer ned fra himlen fra deres skorsten, det virker i den grad uansvarligt, siger hun.
'Det skete jævnligt igennem hele min ansættelse'
DR har talt med ti tidligere ansatte, der har været ansat på Accoat i forskellige perioder fra 2000 til 2023, som beretter om problemerne.
En af dem, som var ansat på Accoat i en årrække i 2010'erne, men som ønsker at være anonym, siger:
- Der kom sådan nogle pletter, som var meget svære at få af. Jeg var nødt til at bruge lakrenser. Man kunne ikke få det af med sæbevand. Det skete jævnligt igennem hele min ansættelse. Det blev ikke løst, mens jeg var der.
Accoat: Et afgrænset problem
Accoat vil ikke stille op til interview om sagen. Men i en mail til DR skriver virksomhedens administrerende direktør, Susie-Ann Spiegelhauer, blandt andet:
- Det er vores opfattelse, at det har været et afgrænset problem, og vi har taget skridt til at begrænse det af flere omgange og erkender, at vi ikke altid har kunnet løse det første gang.
Virksomheden skriver, at der har været tre "tilfælde" siden 2020, og at det er et par år siden, det skete sidst. Virksomheden vil ikke oplyse, hvor mange tilfælde, der har været af ætsende nedfald fra skorstenen siden 2000. Og svarer, direkte adspurgt, heller ikke på, om den også selv mener, at nedfaldet har været ætsende.
'Kraftig mistanke' om PFAS i skorstensrøgen
De mulige konsekvenser af virksomhedens brug af PFAS i produktionen har i den seneste tid skabt bekymring i lokalområdet.
Myndighederne har undersøgt to adresser i Kvistgård, hvor Accoat tidligere har haft produktion. Begge steder er der fundet PFAS-forurening i grundvandet og jorden. Helsingør Kommune har dog endnu ikke konkluderet, om Accoat er ansvarlig for forureningerne.
Accoats nuværende fabrik i Kvistgård er placeret klos op af et villakvarter og tæt ved en skole med tilhørende børnehave og vuggestue.
Senest har Helsingør Kommune fået "kraftig mistanke" om, at Accoat udleder PFAS-kemikalier i skorstensrøgen. Derfor har kommunen givet Accoat påbud om at måle for en række udvalgte PFAS-kemikalier i deres skorstene.
Professor: Det er bekymrende
Når Accoat laver belægninger på fabrikken, sker det blandt andet ved at sprøjte PFAS-kemikaliet PTFE, bedre kendt som teflon, på metal-elementerne. Et stof mange kender fra stegepander.
Men når teflon bliver opvarmet til flere hundrede grader i ovne, som det sker i Accoats produktion, så kan der dannes en række kemiske stoffer.
Professor Lisbeth E. Knudsen vurderer, at det ætsende nedfald fra den nuværende fabrik, hvor Accoat har haft produktion siden 00’erne, meget vel kan være flussyre, som kan være stærkt ætsende.
- Jeg synes, det er meget, meget sandsynligt, at opvarmningen af teflon fører til flussyre, som skader bilerne. Og som så igen kan skade andet end bilerne.
Hun forklarer, at der kan dannes flussyre, når teflondampene fra ovnene bliver renset i det vandfilter, som Accoat har i sin største skorsten.
- Det er ikke til at vide, hvor langt det spredes, for det er nok dråber, der mest falder ned hurtigt. Men det er bekymrende, siger Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet.
Accoat: Nedfald har ikke været stærkt ætsende kemikalier
Accoat understreger, at de renser røgen fra deres skorsten i blandt andet et vandfilter, for blandt andet at fjerne eksempelvis organiske opløsningsmidler og syrer.
- Det har så nogle gange ikke fungeret helt, som det skulle af nogle konkrete grunde, men det (nedfaldet, red.) var ikke stærkt ætsende kemikalier som for eksempel flussyre, skriver Accoat til DR.
Ifølge Accoat har det i stedet været rust og kalk, der er kommet ud af skorstenen.
Men professor Lisbeth E. Knudsen tvivler på, at det er hele forklaringen.
- Altså virksomheden har jo eksisteret i mange årtier, og det faktum, at de her hændelser er sket hele tiden, ikke hver dag, men over hele den lange tidsperiode, det siger mig, at det hænger sammen med en proces, som har været at varme teflon op og sende det ud igennem et vandfilter, hvor det så kan blive til flussyre.
Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad det her skyldes. Så på den baggrund er der så overhovedet grund til at være bekymret?
- Jeg synes, at der er grund til at være bekymret, når man kommer ud til sin bil, og den er ætset i overfladen. Det skal ikke forekomme, siger professor Lisbeth E. Knudsen.
En 'halvhjertet løsning'
Da Brian Pedersen og kollegerne klagede over lakskaderne i starten af 2020'erne, betalte fabrikken i første omgang for, at bilerne blev poleret.
Men derefter kom der en anden løsning, som Brian Pedersen kalder "lidt halvhjertet".
- Man indkøber nogle bilcovers, som man kan sætte hen over sin bil, mens man er på arbejde, så bilen ikke får lakskader.
Så det er det, der er ledelsens løsning på det?
- Ja.
'Bekymrede ansatte' sendte brev til ledelsen
Sidste år forsøgte de ansatte på Accoat at råbe fabrikkens ledelse op i et brev.
I brevet, som DR er i besiddelse af, og som tidligere er blevet omtalt i Helsingør Dagblad, skriver de "bekymrede medarbejdere" blandt andet:
"Det er sket igennem et par år nu, at vi har haft biler til polering. (...) Hvad nu hvis det samme drypper ned i folks haver, på skolen eller andre steder? (...)...bør vi ikke tage ansvaret og kontakte dem, eller er det bedre at vi gør ingenting og håber de ikke mistænker os?"
Tidligere ansat: Ubegribeligt, at det ikke er løst
I dag har både Brian Pedersen og Kenny Madsen skiftet branche.
Bortset fra problemerne med lakskaderne på hans bil, var Brian Pedersen grundlæggende glad for sit job på Accoat.
- Jeg har godt kunnet lide mit arbejde i alle de 25 år, jeg har været der. Jeg synes selvfølgelig, at det er lidt ærgerligt, hvis man skal være en del af en forurening og være med til det, men det var jo mit job, siger han.
Kenny Johannes Madsen kan ikke forstå, at det ætsende nedfald er fortsat i så mange år, efter at han stoppede på teflonfabrikken for næsten 20 år siden.
- At det ikke er løst, siden jeg har været der, det undrer mig rigtig meget. Det er ubegribeligt, synes jeg.
Den bekymring deler de ikke hos Accoat. Her lyder det fra adm. direktør, Susie-Ann Spiegelhauer, at de har set nedfaldet som "lokale hændelser uden en helbredsmæssig risiko."
- Grundlæggende mener vi, at der tegnes et værre billede op, end realiteterne er. (…) Det er taget af over tid, blandt andet fordi vi har korrigeret for konkrete fejl og for eksempel forbedret ventilationssystem, skriver hun i mailen til DR.