Over hundrede danskere er blevet svindlet i en af de hidtil største sager om NemID-svindel.
Nu viser det sig, at den 28-årige terrordømte mand, der er en af de hovedtiltalte i sagen, har været med til at begå NemID-svindel for millioner af kroner, mens han sad i lukkede fængsler.
Det mener politiet og anklagemyndigheden, som har tiltalt manden for at begå NemID-svindel for millioner af kroner i 2018, 2019 og 2020, mens han sad fængslet i en sag om tidligere NemID-svindel. Selv nægter han sig skyldig i at have svindlet, mens hans sad i fængsel.
Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere på sagen. Men ifølge DR’s oplysninger skal det være sket ved, at "N", som vi kalder ham, har skaffet sig adgang til en eller flere mobiltelefoner i fængslet, selvom det ikke er tilladt i de fængsler, hvor han har siddet.
Ifølge DR’s oplysninger betragter politiet den terrordømte N som en af de centrale bagmænd i organisationen, som DR har undersøgt det seneste år.
Tiltale: Svindel gennem halvandet år
Retssagen mod de i alt otte tiltalte begynder ved Retten i Aarhus i dag.
Samlet set er de otte mænd tiltalt for at begå NemID-svindel for omkring 46 millioner kroner mod 169 forskellige ofre.
DR afslørede i juni 2020, hvordan grupperingen havde fundet en hidtil ukendt vej igennem sikkerheden i NemID.
Svindlerne installerede ifølge anklageskriftet keyloggere på bibliotekscomputere over hele landet. Keyloggere gemmer alle tastetryk, og på den måde fik svindlerne fat på ofrenes bruger-id og koder til NemID.
Med de oplysninger kunne de løbende følge med i, hvornår ofrene fik tilsendt nye nøglekort, som svindlerne derefter stjal fra ofrenes postkasser.
Svindlen er foregået i perioden fra oktober 2018 og frem til juni 2020.
Men retsdokumenter, som DR har fået aktindsigt i, viser, at den 28-årige dansk-somaliske mand har siddet fængslet ad to omgange i den periode. Ikke desto mindre er N tiltalt for at begå NemID-svindel for et millionbeløb mod et tocifret antal ofre i de perioder, hvor han ifølge DR’s research dels har siddet varetægtsfængslet og dels har afsonet en dom i et lukket fængsel.
Ifølge anklageskriftet er svindlen sket i samarbejde med flere af de øvrige tiltalte, som ifølge DR’s oplysninger var på fri fod, da svindlen fandt sted.
Kriminalforsorgen: Vi skal lukke de huller
Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, vil ikke kommentere på den konkrete sag, men direktøren understreger, at hun ser med stor alvor på sager om kriminalitet begået inde fra fængslerne.
- Hvis det sker, så er min reaktion, at vi skal finde ud af, hvordan det kan foregå, og så skal vi lukke de huller, der gør det muligt. For vi er sat i verden for at forhindre kriminalitet, også mens man sidder hos os. Det er klart, det er dødalvorligt, siger Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen.
Hvordan kan det lade sig gøre i et lukket fængsel?
- Jamen det er jo ikke okay, og det er også derfor, vi bruger utroligt mange kræfter på at lukke de huller, der er. Vi følger hele tiden med i, om der er mere, vi kan gøre på det her område. Og på den anden side bliver mobilerne hele tiden mindre og mindre. De er på størrelse med en lighter og lavet i plastik, som kan smugles ind i kroppens hulrum.
Kriminalforsorgen har også tidligere fået kritik for ikke at kunne holde mobiltelefoner ude af fængslerne.
I kølvandet på terrorangrebet på Krudttønden i 2015 viste det sig, at fem personer, som havde været sigtet i sagen, havde haft adgang til mindst 12 mobiltelefoner, mens de sad i fængsel.
Kriminalforsorgens egne tal viser, at antallet af fundne mobiltelefoner i de lukkede fængsler siden da er bragt ned fra over 1.000 til omkring 200 om året.
Men 200 telefoner er vel 200 for mange?
- Det er fuldstændig rigtigt, og det er også derfor, vi bliver ved med at udvikle sikkerheden på det her område, siger Ina Eliasen.
Fængselsforbundet: En rigtig træls sag
Formanden for Fængselsforbundet, der organiserer landets fængselsbetjente, kalder det "en rigtig træls sag".
- Hvis det er korrekt, så må man jo håbe, at der kommer noget frem om det under retssagen, således at Kriminalforsorgen fremadrettet kan sætte ind, hvis der er et sikkerhedslæk et eller andet sted, man har overset, siger Bo Yde Sørensen.
Han mener, at hans medlemmer visiterer effektivt, når folk kommer ind og ud af fængslerne.
- Jeg tør ikke engang gætte på, hvordan kan det lade sig gøre, hvis han har haft en mobiltelefon.
Ifølge DR’s oplysninger har N som minimum i en del af afsoningen været underlagt brev- og besøgskontrol, hvilket betyder, at man får tjekket sin post, og at besøg udefra sker under overværelse af en fængselsbetjent.
Terrordom i bagagen
For at forstå baggrunden for sagen, skal tiden spoles tilbage til 2014.
Her blev den nu 28-årige dansk-somalier og hans storebror dømt for forsøg på terrortræning.
Ifølge dommen hjalp han sin storebror med at rejse til Somalia. Her opholdt storebroren sig i en periode i en træningslejr hos terrororganisationen Al Shabaab.
I dommen lagde retten vægt på, at brødrene havde ”et radikaliseret forhold til islam og jihad” og en ”betydelig vilje” til at støtte Al Shabaab økonomisk.
Tidligere dømt for NemID-svindel for millioner
Efter brødrene havde afsonet deres terrordomme, begik de i 2016 og 2017 omfattende svindel med NemID for otte millioner kroner.
Svindlen foregik også dengang ved at installere ulovligt overvågningsudstyr på en lang række bibliotekscomputere. På den måde fik de fat på ofrenes NemID-oplysninger.
Og det var den svindel, som N sad i fængsel for, da han ifølge anklagemyndigheden igen begyndte at svindle sammen med en gruppe medgerningsmænd, der ikke sad i fængsel.
I overvågningsvideoen her fra Horsens Bibliotek er den nu 28-årige dansk-somalier i gang med at installere en keylogger på en bibliotekscomputer i 2016.
N var ifølge DR’s oplysninger desuden i besiddelse af 6.576 CPR-numre, da han blev anholdt.
Politiet og PET er tidligere blevet kritiseret for ikke at have holdt godt nok øje med den terrordømte mand og gribe ind over for NemID-svindlen, som PET vurderer er et højrisikoområde for terrorfinansiering.
To svindlere har allerede tilstået
Ifølge DR’s oplysninger er stort set alle pengene fra svindlen forsvundet.
Den tiltalte mands forsvarer ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser, at hans klient nægter sig skyldig i en stribe af forholdene, herunder den del af svindlen, der er sket, mens han sad i fængsel.
To mænd fra grupperingen har tidligere år tilstået en stor del af svindelforholdene og blev straffet med fængsel i henholdsvis 2,5 år og 3 år.