Hvis folkeskoleelever i 6. til 10. klasse bliver udsat for noget grimt på sociale medier, er det de færreste, der fortæller deres forældre om det.
Det gælder i hvert fald de 1.000 elever fra seks forskellige folkeskoler, der har deltaget i en undersøgelse om børn og unges digitale vaner.
Her svarer hver fjerde af de adspurgte elever, der har oplevet grimme ting i beskeder eller på et socialt medie, at de har snakket med deres forældre om det. Samtidig svarer hver tredje, at han eller hun ikke har gjort noget.
- Det er bemærkelsesværdigt, at det faktisk kun er under hver fjerde af børnene, der går til deres forældre og snakker, hvis de har oplevet noget grimt.
Det siger Søren Hebsgaard, der står bag undersøgelsen, og som de seneste fem år har arbejdet med digital dannelse som konsulent og foredragsholder.
- Det vil sige, at de unge oplever alle mulige grimme ting, hvor noget kan minde om overgreb, men de voksne hører meget, meget sjældent om det, fortsætter han.
Går til en ven
Mens de adspurgte folkeskoleelever sjældent går til deres forældre, hvis de har oplevet noget grimt på sociale medier, er det fire ud af ti, der taler med en ven om det.
- Det er også fint nok, at man taler med sine venner om det. Men det betyder bare, at der er sådan et stort mørkt område af de unges adfærd og de oplevelser, de har på nettet, som vi voksne ikke ved noget om, siger Søren Hebsgaard.
Ifølge konsulenten er det de voksnes ansvar at lære børnene at dele ud af deres grimme oplevelser.
- Det skal vi snakke med de unge om. Så vi ikke bare siger: hvordan har det været i skolen i dag? Men også hvad har du oplevet på nettet i dag, siger han.
Den opfattelse deler Søren Hebsgaard med Lykke Møller Kristensen, der rådgiver kommuner og skoler i at håndtere børns liv på sociale medier.
- Vi skal anerkende, at den her kultur er alvorlig. Og vi skal på banen allerede så snart vores børn får en mobiltelefon. Vi skal bare have det her ud af nettet og ind i hverdagen og gøre det til noget, vi taler meget mere om, siger hun.
Alle blev tagget undtagen én
Mobning er noget af det grimme, som et barn kan blive udsat for på sociale medier. En del af mobningen er stiltiende, forklarer Lykke Møller Kristensen.
- Den kommer for eksempel til udtryk ved, at alle piger i et foto bliver tagget undtagen én pige. Eller at andre børn med vilje undlader at komme med respons på et billede, som det mobbede barn har lagt ud.
I undersøgelsen blandt folkeskoleeleverne fra 6. til 10. klasse svarer 12 procent, at de i løbet af det seneste år har oplevet, at nogen har undladt at like eller kommentere noget, de har lagt op, for at gøre dem kede af det.
Og 14 procent svarer, at de i løbet af det seneste år har oplevet, at de er blevet holdt ude af en chatgruppe for gøre dem kede af det.
Ikke mit barn
Ifølge Lykke Møller Kristensen skal forældre ikke kun være opmærksomme på, om deres barn bliver mobbet eller udsat for noget andet grimt. De skal også holde øje med, om deres eget barn mobber på nettet, og gribe ind, hvis det sker.
Det gør hun med sine egne børn, der er 10, 14 og 16 år.
- Jeg går aktuelt ind hos mine egne børn og kigger på deres færden og taler med dem alvorligt om tingene og kigger på, hvilke grupper de er med. Jeg er egentlig ligeglad med, om de synes, at det er at gå over deres grænser, for jeg har set, at unge mennesker ikke kan håndtere det her ret godt, siger hun.
Den her generation af forældre har fået ry for at være all over deres børn, så hvordan kan det være at de ikke er det når det handler om onlinelivet?
- Jeg ser, at der er rigtig mange forældre, der tror meget på deres børn i forhold til at tænke, at de kunne aldrig finde på noget af det her. Og så ser jeg rigtig mange forældre, der er rigtig gode til at opliste regler og forbud, men slet ikke have en løbende dialog. Det vil sige, at vi mister grebet om hvad der reelt set kan ske i morgen, når vores barn sidder alene, siger Lykke Møller Kristensen.