Lægerne får ingen opbakning til deres faglige konflikt med det offentlige fra lægesekretærer, sygeplejersker og laboranter.
Imødekommende
Formand for Danske Lægesekretærer Soile Friis roser i Jyllands-Posten det politiske system for at have været imødekommende under konflikten. Hun opfordrer til, at lægerne nu giver sig.
Og formanden for Danske Bioanalytikere - også kaldet laboranter - Bent Asbild mener, at den lov, politikerne har spillet ud med for at regulere området, kan være en udmærket ramme for et sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Forkert udspil
Samme toner kommer fra sygeplejerskerne.
- Lægerne spiller højt spil og i mine øjne et forkert spil, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd til Jyllands-Posten.
Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, siger om lægernes nærmeste faggrupper, at de bær koncentrere sig om deres egne aftalevilkår.
- Hvis deres holdning er udtryk for, at de har lyst til at vise en særlig tilbageholdenhed, når vi skal forhandle deres lønvilkår næste gang, så kan det da kun glæde mig, siger Henrik Dibbern til Jyllands-Posten.