Der har været skrevet stolpe op og stolpe ned om den farlige stafylokokbakterie fra svin de seneste måneder.
Og selv om spredningen af den såkaldte svine-MRSA er eksploderet i de danske stalde, er risikoen for smitte fortsat lille uden for landbrugene, har flere eksperter fastslået.
Alligevel er de sociale og menneskelige konsekvenser for svineproducenter blevet kolossale.
Landmænd og staldarbejdere slås med omverdenens frygt for smitten, fortæller flere organisationer, der taler svineavlernes sag.
- Der er kommet en magtesløshed, fordi svineproducenterne er oplyste om, at smitten skal tages seriøst. Men alligevel er der opstået en hetz-agtig stemning, hvor de bliver mistænkeliggjort, siger direktør for Svinerådgivningen Jan Rodenberg, landets største rådgivning for svineproducenter.
Ikke farligere end andre MRSA-bakterier
Torsdag fortalte formanden for Jysk Landbrug, Bjarne Larsen, til P4 Trekanten om landmænd, der havde været ude for flere ubehagelige oplevelser som følge af smitte-frygten.
For eksempel var en fraskilt landmand blevet afkrævet en attest på, at han er fri for MRSA, som betingelse for at se sit barn.
Lignende historier har Jan Rodenberg hørt om, siger han. Landmandsbørn får spoleret legeaftaler, og landmænd bliver behandlet anderledes på sygehusene, fortæller han.
Går ud over deres fritid
Den sjællandske landbrugsforening Gefion tegner samme billede, og her oplever man, at flere landmænd føler sig forsvarsløse, når de kommer uden for svinestaldene, siger Marlene Sparre Ibsen, der er chefrådgiver i foreningens svinerådgivning.
- Vi synes, at debatten er meget vildledende og meget langt fra fakta. Landmændene, og dem der arbejder i staldene, er ikke bekymrede for at blive syge på deres arbejde, siger hun og fortsætter:
- Det gør dem utrygge, når de kommer ud i samfundet, og folk er bange for at give dem hånden. Vi er rigtig kede af debatten, fordi den fylder så meget i deres fritid.
Jan Rosenberg fra Svinerådgivningen mener, at debatten om svine-MRSA er forfejlet, fordi producenterne ifølge ham gør, hvad de kan for at holde smitten inde i staldene.
- Vi er langt ud over, hvad der er fagligt korrekt på for eksempel de sociale medier. Svineproducenterne er ikke selv bange for smitten, men de er trætte af at skulle stå på mål for det. Det er en bakterie, vi helst er fri for, men den er jo ikke farligere end andre MRSA-bakterier, siger Jan Rodenberg.
Antal smittede er steget
Den særlige MRSA-bakterie fra staldene er blevet et stadigt større problem.
Antallet af personer smittede med MRSA CC398, som bakterien hedder, er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013. Fire er døde af bakterien fra 2012 til 2014.
Og flere eksperter har kaldt smitten for 'en epidemi ude af kontrol'. Senest er der opstået bekymringer for, om svine-MRSA kan smitte mennesker ved at tilberede og spise inficeret kød.
En stikprøveundersøgelse lavet af Fødevarestyrelsen har vist, at hver femte pakke af 100 forskellige svinekødsprodukter havde MRSA-bakterien.
Men myndighederne fastholder, at risikoen for smitte gennem kød er minimal.
Vil klæde landmænd på til infomøde
Foreningen Gefion organiserer medlemmer øst for Storebælt, og her har man været nødt til at indkalde de 500-600 svineproducenter til et informationsmøde 9. oktober om, hvordan de skal forholde sig over for omverdenens stigmatisering.
- Jeg kan godt forstå, at befolkningen bliver bekymret over smitten, når medierne bringer det billede, de gør. Men der er mange MRSA-typer, som folk slet ikke taler om, og debatten bliver meget skæv. Vi, der arbejder med det, er jo ikke bange, siger Marlene Sparre Ibsen.
Fødevareminister Dan Jørgensen har erkendt, at vi i Danmark mangler overblik over den præcise smittevej, og den forsøger en arbejdsgruppe nu at afklare.
For at undgå, at børn bliver unødigt udsat for en smitterisiko, forbød sundhedsminister Nick Hækkerup i slutningen af august alle bondegårdsbesøg på MRSA-smittede gårde.
Det skønnes, at helt op til 70 procent af de danske svinebesætninger kan være smittede med svinebakterien. Raske mennesker bliver sjældent alvorligt syge af at få bakterien.