Svært at nå frem: Grønland må klare sig selv i akutte nødsituationer

Myndighederne i Grønland er stadig i gang med evakueringer på den grønlandske vestkyst efter jordskred i weekenden.

Og aktionerne i de små afsides bygder er både vanskelige og langvarige.

Forholdene i Grønland er helt anderledes, end hvad vi herhjemme er vant til i nødssituationer, fortæller Claus Munk, der er sektionschef i Beredskabsstyrelsen og flere gange har deltaget i Forsvarets beredskabsøvelser i Grønland.

- Udfordringen i Grønland er hele geografien, som er så voldsom stor i forhold til, hvad vi er vant til i Danmark. Afstanden fra den nordlige del af Grønland til den sydlige del svarer til den afstand, der er fra den Norge til det nordlige Afrika, så det er et pænt stort område, forklarer han.

Har et lille beredskab

Ydermere er beredskabet ikke særlig stort i Grønland.

Så man har ikke det helt store maskineri at rykke ud med, når der sker et jordskred som det, der lørdag aften lokal tid skabte ødelæggende oversvømmelser i en bygd nærmest midt ude i ingenting.

Politiet leder opgaven med at evakuere folk, men fordi der ikke er nogle store veje til de små bygder eller byer, må man enten hjælpe nødstedte ved at sejle eller flyve med helikopter.

Og i yderområderne er det begrænset, hvor meget beredskab, der overhovedet er.

- Grønland er primært beboet på vestkysten, men der er meget langt mellem bygderne og byerne, og hele infrastrukturen er problematisk. Der er ingen motorveje eller togtunneler. Dertil kommer, at der er perioder med is, så det er ikke altid, at man kan sejle mellem de forskellige steder. Derfor er man mange gang nødt til at flyve frem og tilbage, siger Claus Munk.

I Grønland er det også almindeligt, at lokalbefolkningen hjælper til i nødsituationer og eksempelvis stiller små skibe til rådighed, forklarer Claus Munk.

I weekenden tilbød politiet da også lokale at tanke gratis, hvis de ville hjælpe med at evakuere folk.

Danmark kan ikke nå frem

I de meget akutte rednings- og evakueringssituationer må Grønland klare sig med eget beredskab. For Danmark kan ikke nå at hjælpe i tide, forklarer han.

- Selvom vi gerne vil assistere fra Danmark, kommer vi ikke udenom, at den tidsmæssige faktor spiller en stor rolle. Hvis man skal gøre noget her og nu, er Grønland overladt til sig selv, for vi kan ikke nå hurtig nok frem til kunne assistere, siger Claus Munk.

Politiet i Grønland er dog anderledes rustet end for eksempel dansk politi, da de har kuttere, som kan sejle ud til folk i nød.

Og Forsvaret har to inspektionsskibe, som kan assistere, og så har Air Greenland nogle helikoptere og en enkelt redningshelikopter.

Især helikopterne er uundværlige, for hvis skibene ikke er i nærheden tager det lang tid, før hjælpen er fremme.

Fare for nye skred

Ved den igangværende evakuering spiller Forsvaret også en stor rolle, fordi inspektionsskibet Vædderen og inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen fragter indbyggere i sikkerhed.

I dag får indsatsen yderligere kræfter, når fly af typen CL-604 Challenger og C-130 Hercules bliver sendt på vingerne.

Flyene skal ifølge Arktisk Kommando både bruges til eftersøgnings- og transportopgaver og til at fotografere skaderne efter jordskredet, så eksperter også kan vurdere faren for nye skred i området, hedder det i en opdatering på Facebook.

Fordi der stadig er risiko for nye skred, har man forebyggende valgt af evakuere flere andre bygder i området. Men nogle indbygger har fået beskeden at holde øje med sirener og søge højere op i fjeldet, hvis vandet pludselig stiger.

Sagen kort