En dag med gode bølger er som slik for en surfer, men et spørgsmål har ulmet under overfladen i surfmiljøet langs Vestkysten. Er det skummende havvand giftigt for kroppen under våddragten?
Flere gange er der nemlig blevet konstateret høje koncentrationer af de sundhedsskadelige stoffer PFAS i havskum ved kysterne herhjemme. Derfor har de brusende bølger været under mistanke for at kunne give PFAS i kroppen hos særligt surfere, som bruger mange timer i havoverfladen.
Men nu tyder resultater fra et nyt studie på, at bekymrede surfere efter alt at dømme kan sænke skuldrene og fortsat hoppe op på brættet.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital har analyseret blodprøver fra 34 surfere, som ofte kaster sig i bølgerne ved den nordvestjyske kystlinje. Og de foreløbige resultater, som DR har fået indsigt i, viser, at surferne ikke lader til at være særligt udsatte for at få stofferne i kroppen.
- Overordnet tegner der sig et billede af, at surfernes PFAS-niveau ligger på nogenlunde niveau med den øvrige danske befolkning, lyder det fra én af forskerne bag undersøgelsen, læge og Ph.d.-studerende Mette H. Madsen.
Ingen grund til at stoppe med at surfe i Thy
Undersøgelsen blev sat i gang før sommer efter bekymring hos surfere og andre, som benytter vandet og strandene i Thy, fordi der var målt høje koncentrationer af PFAS i havskum.
De 34 surferes blodprøver er nu blevet analyseret og sammenholdt med havskumsprøverne og surfernes egne oplysninger om, hvor meget og hvordan de bruger vandet.
Bag projektet står Region Nordjylland, Region Sjælland, ingeniørvirksomheden Niras og miljøvirksomheden Strandet. Og forskernes konklusion er altså, at der ikke er grundlag for at advare surfere og andre brugere mod at benytte vandet.
Det glæder én af de surfere, der har lagt arm til et stik og en analyse af sit blod. Jens Wilhelm bor i Klitmøller og surfer, så ofte han kan komme afsted med det. Hans blodprøvesvar ligger under de europæiske grænseværdier for PFAS, og han ser ikke ud til at have mere PFAS i blodet end den gennemsnitlige dansker.
- Det er under det niveau, hvor man mistænker, at der er en øget risiko for sygdom, så det er jo dejlig positivt, at det ligger så lavt, siger Jens Wilhelm.
- Så i forhold til at springe i vandet og surfe så er jeg rolig. I forhold til at der stadig bliver målt høje koncentrationer af PFAS i vores havmiljø, så synes jeg stadig, det er problematisk og noget, som der bør undersøges nærmere.
Sidste år blev der fundet meget store mængder PFAS i en prøve af havskum, der var skyllet ind over bredden i området ved Harboøre Tange.
Det skabte store bekymringer i surfmiljøet i området og fik blandt andet Jens Wilhelm, som også ejer miljøvirksomheden Strandet, til at starte en indsamling for at få undersøgt den lokale PFAS-forurening. Selvom de nye prøvesvar beroliger ham, så er han stadig bekymret for mængden af PFAS i havskum.
- Det fjerner jo ikke det PFAS, der er derude, og der er jo stadig et stort arbejde i at få fundet ud af, hvad kilderne er, hvordan det ophober sig i skum, og hvad der sker, når det blæser ind på land. Men i forhold til at være aktiv havbruger, der tyder det ikke på, at der er en sammenhæng mellem brug og PFAS-niveau – og det er jo kun fedt, siger han.
Miljøprofessor: PFAS er en snigende forurening
Efter man fandt den høje koncentration i havskum ved Harboøre Tanges valgte myndigheder og kommuner at undersøge badevandet flere steder rundt om i Danmark.
Ingen af stederne var der så meget PFAS i selve badevandet, at man vurderede, det var problematisk i forhold til grænseværdierne. Men fundet fik altså eksperter til at vurdere, at der kan samle sig rigtig store mængder PFAS havskummet, når det blæser kraftigt.
Professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean, som har forsket i PFAS i en årrække, mener heller ikke, at surferne bør være bekymret for de nye blodprøveresultater.
Men han mener, der fortsat er grund til at være bekymret for den generelle PFAS-forurening på den lange bane.
- Problemet er, at det ikke bare er stoffer, der forsvinder. De ophobes i omgivelserne, i grundvandet, i landbrugsjordene og i vores kroppe.
- Det er en snigende forurening, og jo mere vi har forsket i det, desto lavere niveauer har vi fundet skadevirkninger ved. Så skal vi have styr på al den PFAS, der findes i omgivelserne, som bliver ved med at forurene fødekæder og vores daglige indtagelse. Og vi skal vi lade være at bruge PFAS til alle mulige ting – fra guitarstrenge til kosmetik, siger Philippe Grandjean.
De endelige forskningsresultater fra undersøgelsen af surferes blod bliver fremlagt til et informationsmøde i aften i Nørre Vorupøre, Thy.