Det er privatlivets fred, der bliver krænket, når store mængder følsomme patientoplysninger sendes videre fra ens egen læge uden man bliver spurgt om det, sådan som det er sket i sagen om en omstridt database. Det forklarer lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen.
- Helbredsoplysninger er så at sige stemplet som fortrolige for at sikre, at man som borger kan gå til lægen i tillid til at oplysningerne forbliver mellem læge og patient, siger Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
Han påpeger, at hvis fortroligheden brydes, så kan patienter måske holde vigtige oplysninger tilbage fra lægen.
Lukket ned for dataindsamlingen
P1 Orientering og DR Nyheder afslørede i sidste uge, at der sker en omfattende indsamling af følsomme oplysninger om alle borgere fra de praktiserende læger i hele landet. Det er ifølge flere sundhedsjurister foregået i strid med loven og uden de nødvendige tilladelser.
Region Syddanmarkhar ansvaret at den omfattende dataindsamling, til Dansk Almen Medicinsk Database, DAMD. Efter afsløringerne har regionen nu lukket ned for datastrømmen, mens det afklares om forholdene er i orden.
I første omgang er DAMD-databasen helt hørt op med at hente oplysninger fra lægernes computere. Man forsøger at finde en teknisk mulighed for at hente data om fire konkrete sygdomsområder, hvor der foreligger en speciel godkendelse fra Statens Serum Institut, oplyser Region Syddanmark.
Data kan indsamles lovligt
Ifølge lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, er det muligt lovligt at indsamle følsomme helbredsoplysninger, uden at spørge patienterne om lov.
- Hvor der er tungtvejende hensyn til f.eks. forskning, kan det være muligt. Det er fordi, der er en samfundsmæssige interesse i, at der kan udføres god forskning for at sikre god patientbehandling, siger Kent Kristensen.
- Så undtagelsesvis fraviger man de regler, der er, om fortrolighed, men ikke til at samle data ind i det omfang, det er foregået her, siger han.
I sundhedsloven er en klinisk kvalitetsdatabase, som DAMD-databasen, defineret ved, at der indsamles oplysninger om afgrænsede patientgrupper, og altså ikke om alle borgere og alle sygdomme.
Patienter kan give lov
Det er også muligt at indsamle helbredsoplysninger ved at spørge patienterne om lov.
- Hvis man har patientens samtykke, er det uden problemer. Så har patienten jo selv afveje fordele og ulemper ved at få videregivet disse helbredsoplysninger og kan selv bestemme grænsen for, hvad man vil dele med andre, og hvad andre ikke skal vide, siger lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen.