SU-lånet: Fra 1980'ernes skyhøje renter til vor tids gældsfælde

OVERBLIK Rekordmange studerende kan ikke betale deres studiegæld tilbage, viser nye tal. Men det er ikke første gang, SU-lånet volder danske studerende problemer.

Rekordmange studerende kan ikke betale deres studiegæld tilbage, viser nye tal. Det er dog langt fra første gang, SU-lånet volder de danske studerende problemer (Arkivfoto). (Foto: © MATHIAS BOJESEN, Scanpix)

For mange hører ideen om stor studiegæld 1980'erne til.

SU-systemet blev indført i 1970, men frem til 1988 var de såkaldte statskautionerede banklån nemlig en central del af uddannelsesstøtten.

Alligevel tyder noget på, at problemet med stor studiegæld er på vej tilbage.

Over de seneste år er antallet af personer med et misligholdt SU-lån nemlig steget fra 5.000 til 8.000.

Lån gav studiegæld resten af livet

Det danske SU-lån, som vi kender det i dag, blev indført i 1988.

Indtil 1988 var det imidlertid muligt for danske studerende at optage de statskautionerede lån.

Ifølge Information blev det i 1980/81 muligt at låne op til 28.800 kr (1980-prisniveau) om året.

Muligheden for at tage et af de høje banklån skulle sikre, at studerende ikke havde erhvervsarbejde ved siden af studierne.

Men grundet en tid med højt renteniveau og inflation endte mange af dem, der udnyttede lånemulighederne, med en kæmpegæld på grund af renter og renters rente.

Lånene blev da også hurtigt kritiseret af blandt andre nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V), der på det tidspunkt var formand for de overenskomstansatte jurister og økonomer. Han opfordrede i 1980 regeringen til at ændre lovgivningen meget hurtigt:

- De tre forbedringer sammen med det renteniveau, vi har haft i Danmark de seneste år, gør, at de uddannelsessøgende personer, der har behov for at få finansieret deres uddannelser, bliver bragt i en situation, hvor de aldrig får mulighed for at tilbagebetale de lån, de tager i studietiden, sagde han.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56cb15206187a41af08119a4

Hør Jørn Neergaard fortælle, hvorfor de ny SU-lån var en dårlig idé. Klik på play.

Studerende: SU-gæld kan have social slagside

De statskautionerede lån blev siden sløjfet, og SU-lånet, som vi kender det i dag, blev indført i 1988.

Renten var dengang fire procent. Til gengæld skulle de studerende betale otte procent i rente, når de var færdige med deres uddannelse.

Når SU-lånet skal tilbagebetales, betales nemlig diskontoen plus én procent.

I dag er diskontoen dog så lav, at man kun betaler én procent i rente på SU-lånet, når man har færdiggjort sin uddannelse. Til gengæld ligger renten stadig på fire procent, mens man er studerende.

Alligevel har rekordmange studerende i dag svært ved at tilbagebetale deres SU-gæld.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56cb20126187a41af0811a2a

I september 1983 gik de studerende i sørgeoptog over studiestøttens forringelse. Klik på play for at se optoget.

På fem år er antallet af lån steget fra 385.571 til 452.185, og i de allerværste tilfælde - der hvor SU-gælden overstiger 350.000 kroner - er antallet af misligholdte lån steget fra 25 lån i 2010 til 109 lån i 2015.

Og det får i dag formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, til at advare mod, at den potentielle gældsfælde, som SU-lånet kan udgøre, også kan have en social slagside.

- Det kan skræmme folk fra uddannelserne, hvis det bliver normen, at man skal gældsætte sig. Undersøgelser viser, at dem, der fravælger uddannelser, hvis de ved, at de kommer til at gældsætte sig, er unge fra ikke-akademiske hjem, siger hun til DR Nyheder.

  • På fem år er antallet af lån steget fra 385.571 til 452.185.

  • Som studerende betaler man fire procent i rente på sit SU-lån, mens man er under uddannelse.

  • Statskassen har ifølge Ugebrevet A4 tjent 1,5 milliarder kroner på SU-lån siden 2011. Kilde: Ugebrevet A4