Luftsirenen hyler, et fremmed kampfly er på vej ind over dansk jord.
Hvis det sker, og folk får brug for at gå ned i et beskyttetsrum som i Ukraine, er der stor lokal forskel på, hvor mange borgere der er plads til.
I Dragør er der 29 borgere om hver plads i kommunens beskyttelsesrum. I Aalborg er der seks borgere om hver plads. Og der er langt mellem kommuner som Hvidovre og Albertslund, der har en plads til alle deres indbyggere.
Det viser en helt ny kortlægning over antallet af pladser i beskyttelsesrum i hver enkelt kommune. Kortlægningen er lavet af DR ud fra en rundspørge til alle de kommunale beredskaber.
Det er dog ikke alle kommuner, der har været i stand til at svare. Beredskabet i mere end hver fjerde kommune har oplyst, at de ikke har noget overblik over pladser i beskyttelsesrum i øjeblikket. Og flere kommuner oplyser, at de ikke ved, hvilken stand rummene er i.
- Beredskabet er ikke gearet til krig på dansk jord. Og det er vi ikke, fordi det ikke har været et scenarie, man i mange år skulle se ind i, siger Jarl Vagn Hansen, der som formand for Danske Beredskaber er talerør for de kommunale redningsberedskaber, der har svaret på rundspørgen.
Ønske om nyt overblik
Godt to uger efter de russiske kampvogne kørte ind i Ukraine, opfordrede Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet kommunerne til at lave en ny oversigt over deres beskyttelsesrum. Myndighedernes seneste opgørelse over beskyttelsesrum i Danmark er nemlig 20 år gammel.
Men ansvaret for beskyttelsesrum er fordelt sådan, at Beredskabsstyrelsen ikke kan stille krav til kommunerne. Så det er i øjeblikket op til kommunerne selv, om de vil danne sig et overblik eller ej.
I Aalborg Kommune er folk hos Miljø- og Energiforvaltningen i gang med at besøge nogle af beskyttelsesrummene. En af dem er vicedirektør Jakob Bisgaard, og han fortryder ikke, at kommunen har nedlagt frem for opført beskyttelsesrum de seneste årtier.
- Vi er jo et sted, ingen havde forestillet sig. Men i stedet for at bygge beskyttelsesrum har vi brugt pengene på velfærd, siger han.
I videoen her kan du komme med ned i et gammelt beskyttelsesrum i Aalborg sammen med DR's undersøgende korrespondent, Line Gertsen, og Jakob Bisgaard.
Modsat Aalborg danner andre kommuner overblikket hjemme ved hævesænkebordet. Det sker gennem et dataudtræk i Bygnings- og Boligregistret (BBR) om beskyttelsesrum.
Men den tilgang er ikke god nok, vurderer Lene Sandberg, der er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Hun mener, at alle kommuner bør gå ned i deres beskyttelsesrum for at danne sig et reelt overblik over, om data på papiret stemmer overens med virkeligheden.
- Den dag, vi har brug for det, er det unægtelig nemmere at sætte noget i værk, når man har lister, planer og oversigter over, hvor tingene er, siger Lene Sandberg.
Jarl Vagn Nielsen fra Danske Beredskaber mener derimod ikke, at der er behov for at tilse rummene ude i virkeligheden. Han siger, at det ikke vil ske, før der eventuelt kommer et krav om det fra forsvarsministeren.
- Det kommer til at tage rigtig, rigtig lang tid. Det virker som en stor, uoverstigelig opgave. Og jeg vil vove den påstand, at det er der ikke ressourcer til at overkomme nu og her.
Klar på 24 timer eller et år?
Endnu større bliver opgaven for de kommunale beredskaber, hvis beskyttelsesrummene skal gøres klar til brug under en krise eller en krig.
I dag bliver mange af rummene helt lovligt brugt til andre ting som vaskekældre, vinkældre og øvelokaler. Andre rum står under vand eller er ramt af svamp, og det kan tage måneder og op til år at gøre dem klar.
Frem til 2003 var der et lovkrav om, at rummene skulle kunne tages i brug på 24 timer. I dag er der ingen tidsfrist. Først når forsvarsministeren under en eventuel krise eller krig giver kommunerne besked på at gøre beskyttelsesrummene klar, vil kommunerne få at vide, hvor hurtigt de skal gøre det.
At der ikke er sat en tidsfrist på forhånd, gør det ifølge Lene Sandberg umuligt for de kommunale beredskabschefer at planlægge og prioritere. Må det tage en dag, en uge eller et år, når forsvarsministeren råber vagt i gevær?
- Hvis man vil hjælpe kommunerne, kunne det være oplagt at sætte en frist på, hvor lang tid man har til at få klargjort et beskyttelsesrum, siger Lene Sandberg.
Jarl Vagn Hansen fra Danske Beredskaber mener derimod, at krigen i Ukraine kalder på andre politiske tiltag:
- Jeg tænker mere, at man har brug for en politisk debat om, hvilket niveau civilbeskyttelsen skal være på i 2022 og i årene, der kommer.
Næsten hver tredje dansker svarer i en ny Epinion-måing, at de er bekymrede for, at krigen i Ukraine skal udvikle sig til en tredje verdenskrig, der rammer Danmark.
Risikoen for krig i Danmark er minimal, men krigen i Ukraine kalder ifølge flere eksperter på, at der bliver set på det danske beredskab med friske øjne.
- Altså vi står jo i en fundamentalt anderledes sikkerhedspolitisk situation i Europa efter 24. februar. Der er krig i Europa mellem en europæisk stormagt og et rigtig stort land i Europa. Det kan godt lede til, at man genovervejer, hvordan beredskabet er i Danmark, siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Ukrainekrigen har helt tydeligt vist, at der er trusler, som vi har svært ved at forestille os, som nu er helt åbenlyse. Det er vi nødt til at være forberedt på, siger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.
Forsvarsministeriet siger jo klart, at der ikke er nogen militær trussel mod Danmark, så er det ikke lidt overdrevet at begynde at snakke beskyttelsesrum i Danmark nu?
- Hvis vi skal have bygget et beskyttelsesrum, tager det måske tre, fire eller fem år. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til, hvad mulige trusler bliver i fremtiden, og ikke kun hvad truslen er lige nu. Det er for sent at gøre sig klar til krig, når krigen er der.