Flere tv-serier, mere sukker og mindre motion.
Det kommer formentlig ikke som nogen overraskelse, at mange af os brugte en del af ovenstående opskrift på at komme gennem den første coronanedlukning.
Men nu har DTU Fødevareinstitut undersøgt, hvordan voksnes kost- og aktivitetsvaner helt præcist udfoldede sig fra marts til april 2020 sammenholdt med før, og det viser sig, at vi faktisk har levet mere usundt, end man havde regnet med.
Vi har indtaget flere søde drikke som saftevand, sodavand og energidrikke, og når det kommer til søde sager som slik, chokolade, kage, kiks, snackbarer og andet, har vi spist omkring 40 procent mere, end vi plejer.
- Det mest overraskende er, at der har været så stor en stigning i indtaget af søde sager og søde drikke, forklarer Jeppe Mathiessen, der er medforfatter til undersøgelsen og seniorrådgiver på DTU.
- I gennemsnit har folk spist en lille håndfuld slik på 30 gram mere om dagen, end de gjorde før. Så hvis man levede, som man gjorde under nedlukningen, et helt år, vil det blive omkring 11 kilo mere årligt.
Samtidig har vi haft meget mere stilsiddende tid foran skærmen. Undersøgelsen viser, at mere end 4 ud af 10 deltagere havde et meget højt forbrug af skærmtid på mere end seks timer af deres fritid. Tidligere var det kun 1 ud af 10 danskere, der meldte om så højt et skærmforbrug.
Og det er ikke noget, der gavner folkesundheden, lyder det fra seniorrådgiveren.
- Tværtimod. Og det er heller ikke med til at optimere vores immunforsvar, som vi måske har haft mere brug for end nogensinde før under nedlukningen.
Ekspert: Logisk at vi har spist mere usundt
Men det er slet ikke så underligt, at vi har hygget os lidt ekstra under nedlukningen, mener Lotte Holm, der er professor i sociologi på Københavns Universitets institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi.
Hun fortæller, at vi normalt har en masse strukturer, som bestemmer, hvornår og hvor vi spiser. Hvad er tilgængeligt? Hvor er vi henne? Hvornår har vi spisepause? Hvad serverer kantinen?
- Alt det går i opløsning under nedlukningen, hvor mange er hjemme, hvilket gør, at der ikke er en ydre struktur, som bestemmer, hvornår man skal og ikke skal spise.
- Og så ved vi, at det kan blive svært at styre sin spisning, så man kommer til at småspise hele tiden eller venter, så man bliver dødsulten og spiser meget, når man så endelig får mad.
Derudover er det at spise for de flest en nydelse, der kan fungere som en god belønning eller trøst, hvis man er stresset eller nervøs.
- Vi ved, at for mange mennesker er måltider højdepunkter for folk i løbet af dagen, og derfor er det fristende at få flere af den slags højdepunkter ind i en trist og presset hverdag.
Vil vi vende tilbage til normalen?
Buddet fra Lotte Holm lyder, at vi 'relativt hurtigt' vil vende tilbage til de sundere vaner, vi havde før corona.
- Meget af det, vi gør i forhold til mad, er rutinepræget, så jeg vil tro, vi hurtigt vender tilbage.
Mindre positivt lyder svaret dog fra Jeppe Mathiessen.
- Jeg tror, at vi kommer til at tage nogle af vanerne med, så vi kommer nok ikke 100 procent tilbage til der, hvor vi var før corona, når det handler om kost og motion.
Som eksempel nævner han, at en del formentlig fortsætter med mere hjemmearbejde end før corona, hvilket gør, at vi er tættere på køkkenskufferne og samtidig misser en aktiv transporttur til og fra arbejde.