Tiden er løbet fra brugen af første generation af biobrændsel i vores biler.
Det er ganske enkelt ikke klimavenligt nok, fordi det bliver fremstillet af landbrugsafgrøder, som i stedet kunne bruges til fødevarer.
Derfor skal det udfases efter 2020, og i stedet bør anden generation af biobrændsel, der udelukkende fremstilles af affaldsprodukter som eksempelvis svinefedt, vinde frem.
Sådan lyder kravet til regeringen fra alle dens støttepartier, der vil lade bilisterne betale regningen.
- Vi skal ikke producere noget, der ellers kunne være fødevarer, bare for at lave biobrændsel ud af det. Første generation af biobrændsel er spild af ressourcer, siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.
Siden 2010 har vi i Danmark blandet fem procent biobrændstof i al benzin for at begrænse CO2-udslippet. Dybest set kører bilister på solenergi, når man bruger biobrændstoffer.
Men der stilles alvorlige spørgsmål ved klimaeffekten ved første generation biobrændsel.
Det skyldes blandt andet, at flere af de afgrøder, det fremstilles af, kræver arealer, der i dag er dækket af skov. Dermed er det tvivlsomt, om klimaet i sidste ende reelt får gavn af det.
- Den afledte CO2-udledning af skov- eller landrydning giver faktisk et ret stort udslip. Så man risikerer, at det samlede CO2-udslip er værre end for fossile brændstoffer, siger Niels Buus Kristensen, transportforsker og medlem af Klimarådet.
Bilisterne betaler regningen
Her har opmærksomheden særligt været rettet mod palmeolie, som kræver en del plads, når det dyrkes, hvilket fører til massiv skovrydning. I Danmark er brugen af palmeolie i biobrændstof dog reelt udfaset, men på europæisk plan importeres der stadig store mængder.
Og landbrugsafgrøder som rapsolie, korn og sukker bruges stadig i stor stil i vores biobrændstof herhjemme.
Ifølge SF er der ikke nogen vej uden om de radikale ændringer. Partiet ønsker grundlæggende at forandre hele synet på de biobrændstoffer, vi blander i benzin og diesel.
- Vi går ind i en fremtid, hvor vi skal tænke meget over, hvad vi bruger Jordens ressourcer til, og det bliver altså ikke til at hælde i benzin og diesel.
- Vi skal ikke fokusere på en bestemt teknologi, men simpelthen på det, der har den bedste CO2-effekt, så vi får vendt tankegangen. Det skal ikke handle om et bestemt biobrændstof, men om hvor meget CO2-udledning, vi kan skære fra. Og der er mange teknologier på vej, siger klimaordfører Signe Munk (SF).
Omlægningen til anden generation biobrændsel vurderes dog at være dyr. Men regeringens støttepartier er klar til at betale regningen - igennem højere afgifter for bilisterne.
- Jeg synes, det er i orden, at dem, der stadig vælger at køre i benzin- og dieselbiler, betaler lidt mere. For de forurener meget mere end elbilerne. Det er et helt fair princip, og der ryster jeg ikke på hånden, siger De Radikales klimaordfører, Ida Auken.
Støttepartierne understreger alle, at diskussionen om biobrændstoffer i benzin- og dieselbiler ikke må skygge for den overordnede ambition om, at primært elbiler skal drive den grønne omstilling inden for transportbranchen frem mod 2030.
Positiv branche
Det er ikke kun politikere, men også brancheorganisationen Drivkraft Danmark, der repræsenterer landets olieselskaber og tankstationer, der har en ambition om at udfase første generation af biobrændstoffer efter 2020.
- Det er jo rigtig positivt, at politikerne er begyndt at se på kvaliteten af de biobrændstoffer, vi bruger, frem for bare at se på, hvor meget vi kommer i af dem, siger Jacob Stahl Otte, direktør for Drivkraft Danmark.
Han oplever, at den nuværende lovgivning reelt spænder ben for den grønne omstilling på længere sigt. Derfor foreslår de, at man indfører et loft over CO2-udledningen fra brændstof, for eksempel diesel, i stedet for at fortsætte med iblandingskravet.
- Vi skal væk fra kun at kigge på, hvor meget biobrændstof vi skal komme i bilerne til at se på, hvad de her brændstoffer rent faktisk gør for den grønne omstilling, siger Jacob Stahl Otte.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at udtale sig. Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, afviser ikke, at regeringen vil komme støttepartierne i møde.
- Jeg synes bestemt, at det er en god ide, at vi får kigget mere på området og laver nogle mere langsigtede løsninger, siger hun.