Stil dit spørgsmål til Danske Bank her

Vil du gerne stille et spørgsmål til Danske Bank chef. Så skal du skrive her.

Jan Svarre, chef for personal banking i Danske Bank, er klar til at svare på læsernes spørgsmål.

Danske Bank er i den grad kommet under pres.

Bankens image styrtdykker ifølge flere målinger, og konkurrenterne melder, at de får henvendelser fra kunder, der ønsker at skifte.

Først var der en uheldig reklamefilm som blev beklaget og senest har banken besluttet at opdele kunderne i 6 kundetyper: Basis, Ekstra, Eksklusiv, Eksklusiv+, Ung, Studie.

Opdelingen betyder, at nogle kunder - dem med det mindste engagement - skal betale cirka 300 kroner årligt for at have en konto i banken.

Andre kunder vil dog ifølge banken selv opleve fordele, jo større deres engagement er i banken.

Stil dit spørgsmål

Beslutningen er blevet stærkt kritiseret - både i de tradtionelle medier og på de sociale medier.

Nu stiller chef for personal banking Jan Svarre op for at begrunde bankens valg. Du kan stille dit spørgsmål til ham herunder.

Derefter udvælger DR flere af spørgsmålene og stiller dem til Jan Svarre. DR kan ikke garantere, at lige præcist dit spørgsmål bliver udvalgt.

I artiklen nedenfor kan de se, hvad Danske Bank svarede på de udvalgte spørgsmål: