300.000 kroner er et dejligt beløb at have stående på sin bankkonto. Hvis det altså ikke er fordi, der er et stort minus foran.
Sådan er situationen for 29-årige Luna Munk, der bor alene sammen med sine tre små drenge i Randers.
Hun er én af de mange unge studerende, der "med få klik" har stiftet gæld i form af et SU-lån, som hun fik udbetalt hver måned over en sammenlagt periode på fem år, mens hun læste først en tre-årig HF og derefter to år på filosofistudiet i Aarhus.
- Med tre børn havde jeg ikke tid til at have et fritidsjob ved siden af mine studier, og SU-lånet blev over alt italesat som noget gratis og godt, man bare kunne tage uden omkostninger. Det gik først op for mig for halvandet år siden, at der kommer renter på, siger Luna Munk.
Og renterne - de er som bekendt steget voldsomt de seneste måneder i kølvandet på den inflation, der er skyllet ind over os allesammen. Dermed også de studerende.
Et SU-lån har en fast rente på fire procent i studietiden. Bagefter skifter den til at have en såkaldt variabel rente i hele afdragsperioden. Det betyder, at renten stiger i takt med den generelle udvikling i samfundsøkonomien.
Et SU-låns rente udgøres af Nationalbankens diskonto-rente på 1,75 procent plus et tillæg på én procent til Staten. Det giver en rentesats på 2,75 procent her ved overgangen til 2023 for alle dem, der afdrager på deres studiegæld til det offentlige.
Diskontoen har ellers siden 2012 ligget på en rundt nul, og derfor er det ikke helt forkert, når mange har talt om SU-lån som værende "næsten gratis".
Det er det bare ikke.
I dag læser Luna Munk kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet, og hun har lagt sit liv om, så hun ikke længere behøver få udbetalt det månedlige SU-lån og oven i det et supplerende lån som forsørger.
I alt fik hun cirka 5.000 kroner udbetalt oven i den almindelige studiestøtte.
Hun er godt klar over, at man som låntager også selv har et ansvar for at sætte sig grundigt ind i tingene. Det er bare ikke sikkert, at man lige gør det som eksempelvis 18-årig, hvis man står og mangler penge.
- Sagen er jo den, at det kræver nogle få klik - så sidder man dér med mulighed for at låne flere tusinde kroner, uden at nogen spørger ind til noget som helst. Jeg synes, der mangler en form for rådgivning, siger Luna Munk.
- Hvor meget fylder det i dit liv, at du som 29-årig har en gæld på 300.000 kroner?
- Jamen, det fylder meget, og det ligger hele tiden i baghovedet i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg ved, at det kommer til at påvirke og begrænse mine muligheder de næste mange år. Vi snakker måske om 15 år, hvor jeg ikke har mulighed for at låne penge til et huskøb.
SU-lånet påvirker dine muligheder i banken
Tobias Frej Noesgaard er bankrådgiver i Sparekassen Kronjylland i Aarhus og dermed én af dem, som i sin dagligdag netop sidder og skal rådgive blandt andet unge mennesker, som går rundt med en drøm om at købe hus og etablere sig.
Her spiller det ind, hvad de kommer med i bagagen i form af gæld.
- Vi har tre ting, vi ser på, når vi laver en vurdering, og alle tre ting bliver påvirket af et SU-lån, siger Tobias Frej Noesgaard.
Det drejer sig om kundens gældsfaktor: Det vil sige, hvor meget gæld man kan have i forhold til sin årlige indtægt.
Kundens formue: Hvad har man af værdier?
Kundens rådighedsbeløb: Hvor mange penge har man tilbage på kontoen hver måned, når alle de faste udgifter er betalt?
- Et SU-lån tæller som sagt med i den samlede vurdering af, hvad en persons økonomi kan holde til, og derfor påvirker det alt fra huskøb til bilkøb. Der er ingen tvivl om, at vi kigger mere på ting som gældsfaktor og formue nu, end vi har gjort tidligere, ligesom vi på grund af energikrisen skeler endnu mere til rådighedsbeløbet, siger Tobias Frej Noesgaard til DR Nyheder.
- Der er sket meget de seneste ti år, og helt generelt kræver vi i dag en mere robust økonomi af kunderne, hvis de skal låne penge. Så kort sagt er en økonomi med et SU-lån mindre robust end én uden et lån.
'Kritisabelt, at Staten tjener penge på studerende'
Hos foreningen Danske Studerendes Fællesråd er forperson Julie Lindmann helt enig med Luna Munk i, at det er et problem, at SU-lån mange steder bliver "markedsført" som værende gratis.
Hun efterlyser mere uvildig rådgivning til de unge, før de skriver under på et lån og gældsætter sig i årevis.
- De unge skal være bedre oplyst. Forståelse og økonomisk hjælp er nødvendig til dem, der står i det her. Og så skal hele diskursen ændres, når så mange opretter lån på en fortælling om, at det nærmest er gratis og noget, man altid bare kan tage, for sådan forholder det sig altså ikke. Det er et forbrugslån, og det kommer til at påvirke de studerende, når de er færdige, siger Julie Lindmann, der ikke selv har taget lån i sin studietid.
Det har hun heller ingen planer om at gøre.
Julie Lindmann finder det desuden kritisabelt, at Staten tjener store summer på at låne ud til studerende. Ikke mindst som følge af de penge, som mange studerende fik ekstra udbetalt under corona-nedlukninger, hvor de ikke havde mulighed for at have et fritidsjob.
- Jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor man som ung har nemt ved at låne penge, men det bør ikke være en milliardindtjening for Staten, når studerende stifter gæld for at kunne gøre deres studier færdige, siger Julie Lindmann.
Ikke idéen med studielån
I december 2021 spurgte Enhedslistens Victoria Velasquez den daværende uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), hvor meget Staten budgetterer med at tjene i renteindtægter på SU-låneordningen frem til og med år 2025.
Ministerens svar lød kort fortalt, at når man trækker udgifter fra indtægter lyder resultatet på cirka to milliarder kroner.
I februar sagde Dansk Folkepartis daværende uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til dagbladet Information, at det "helt grundlæggende ikke er ideen med studielån, at Staten skal tjene penge på dem".
- Ideen er, at studielån skal give de studerende nogle rimelige levevilkår, mens de læser, lød det fra Jens Henrik Thulesen Dahl, som i juni forlod Dansk Folkeparti til fordel for Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.
Ligeledes til Information siger Birthe Larsen, lektor i arbejdsmarkedsøkonomi på Copenhagen Business School, at man skal huske på, at når Staten udbetaler lån til studerende, sker det helt uden nogen sikkerhed for, at pengene bliver betalt tilbage, fordi de netop ikke skal stille nogen form for sikkerhed - som man jo skal eksempelvis i forbindelse med et huslån i banken.
- Der er for låneudbyderen (Staten) et større tab forbundet med studielån for eksempel i form af låntagere, der ikke kan betale tilbage, og derfor er det rimeligt nok at have en rente på studielån, siger Birthe Larsen, og medgiver, at man kan diskutere, hvorfor den skal være så høj, at Staten ligefrem tjener penge på det.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der ved udgangen af 2021 var 472.671 danskere med studiegæld.
I et skriftligt svar til DR Nyheder siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne), at det er "vigtigt, at vi får talt om SU-systemet og debatteret det."
- Vi har ét af de bedste SU-systemer i verden, og det skal vi sikre, at fremtidige generationer også får glæde af, så de kan få SU til hele deres uddannelse. Regeringen lægger blandt andet op til, at vi får gennemført en større analyse af systemet. Hvordan det konkret kan justeres, er for tidligt at sige, men jeg er enig med de studerende i, at der skal være gennemsigtighed omkring, hvad det vil sige at optage et lån, lyder det fra ministeren.