En 90 centimer høj og to kilometer lang betonmur, der skærer sig ned mellem havnen og Esbjergs bymidte. Den skal om et par år beskytte kystbyen mod oversvømmelser fra havet.
Det er netop blevet besluttet på et byrådsmøde, hvor politikerne samtidig binder sig til at sætte knap 47 millioner kroner af til projektet.
Muren er vigtig for Esbjerg by, hvis man spørger klimakonsulent i Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen.
For i takt med at vandstanden stiger i havet, øges risikoen nemlig for stormfloder.
- Som det er i dag, er den gamle del af Esbjerg By ikke sikret mod stormflod. Så det betyder meget, at de mennesker, der bor der, kan være trygge, når der kommer en stormflod. Og det ved vi, at der gør her, hvor vi bor, siger hun.
14 steder er i særlig risiko for oversvømmelse
Kystdirektoratet har udpeget 14 områder i Danmark med væsentlig risiko for oversvømmelse. I 2018 blev dele af Esbjerg føjet til listen.
Derfor har Kystdirektoratet bedt Esbjerg Kommune om at lave en plan for, hvordan man vil sikre byen mod vand fra havet.
Den to kilometer lange mur er en del af den plan, fortæller Bodil Ankjær Nielsen.
- Vi har designet den, så den kan beskytte mod en stormflod svarende til den, vi havde i 1981. Det var den største stormflod, vi har set i Esbjerg. Muren kan beskytte mod vand, der er oppe i 4,8 meters højde over havets overflade.
Havvandstande højere end fire meter vil oversvømme store dele af havnearealerne i Esbjerg. Og hvis byen ikke sikres mod vand, vil boligområder også være i risiko for oversvømmelse, ifølge Kystdirektoratets beregninger.
Stormflodsskader koster mere end muren
Esbjerg Kommune har fået 17 millioner kroner til projektet fra Kystdirektoratet. Men kommunen skal nu selv finde knap 47 millioner kroner i et budget, der netop har været igennem store besparelser.
Esbjergenseren Tinna Winkel bor tæt ved havnen. Og hun synes, at det er for mange penge at bruge på noget, som i hendes øjne er unødvendigt.
- Jeg synes ikke, det matcher virkeligheden. Vi har haft mange kraftige storme på det sidste, men vandet fra havet er ikke gået op via havnen.
Historisk har Esbjerg været hårdt ramt af stormfloder. Særligt i 90’erne. Værst gik det til under den næststørste storm i Danmark i 1981. Dengang stod vandet 4,2 meter over normalen og efterlod skader for et tocifret millionbeløb, ifølge DMI.
Derfor er muren alle pengene værd, siger Bodil Ankjær Nielsen.
- Når man beregner de skader, der vil komme med en stormflod, kan man holde det op mod udgifterne til projektet, og der er altså en positiv gevinst ved at bygge muren.
Henning Ravn (V), der er formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, er enig - også selvom det vil betyde, at andre anlægsprojekter må vente på penge, siger han.
Ekspert: En god løsning her og nu
Esbjerg er ikke de eneste, der bygger en mur for at holde vandet væk fra byen. I Lemvig har de traditionelt haft mange vanskeligheder med stormfloder, hvor vandet stiger så meget, at det kan oversvømme store områder af byen. I 2012 forsøgte Lemvig at sætte en prop i ved at bygge en 320 meter lang mur langs kajen. Og det har virket.
Le Mur – som den kaldes - kan modstå en vandstand på 2,10 meter og sikrede blandt andet byen mod oversvømmelse, da stormen Bodil ramte vestkysten i 2013.
Det er en god idé med de her højvandsmure, vurderer Roland Löwe, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet og arbejder med havvandsstigninger og kystbeskyttelse. I hvert fald på kort sigt.
- Fordelen med en mur er, at man hurtigt kan bygge den og reducere risikoen her og nu. Jeg tror, der vil være mange byer, som vælger lignende løsninger, fordi det er forholdsvist nemt at lave og en god måde at købe sig tid på, mens man tænker over, hvad der er den langsigtede løsning, siger han.
På sigt er muren ikke nok
Havet omkring Danmark er ifølge DMI i gennemsnit steget cirka to mm om året siden år 1900. Og det vil fortsætte til i hvert fald ind i det næste århundrede.
Når vandstanden står højere, skal der mindre blæst og mindre tidevand til, før det giver stormflod og oversvømmelse.
I 2065 kan stormfloder derfor blive dobbelt så ødelæggende i flere byer, hvis ikke de sikrer sig bedre mod oversvømmelser, viser 2020-data fra Kystdirektoratet.
Den 90 centimeter høje mur er derfor beregnet til at kunne modstå de mest ekstreme stormfloder frem mod 2065. Men til den tid står havvandet så højt, at der skal mere til.
Det er Esbjerg Kommune klar over, og derfor er et stort dige mellem hav og by også en del af planen på længere sigt.
- Den her løsning sikrer mod ekstreme stormfloder frem mod 2065. Derefter skal vi have en anden løsning, der sikrer byen på den lange bane. Men højvandsmuren skaffer os tid, fordi den er hurtigere at lave end den langsigtede løsning, siger Bodil Ankjær Nielsen.
Netop et stort dige er en af de løsninger, som Roland Löwe også fremhæver vil have en god og længerevarende effekt. Men det tager lang tid at bygge og kræver plads, siger han.
- Man kan også bygge huse, der kan tåle at blive oversvømmet. Eller udvikle byen væk fra vandet. Men det er ting, der tager tid, og den tid køber man sådan set med en mur.
Højvandsmuren gennem Esbjerg skal efter planen stå færdig i 2027.