Knap 80.000 skoleelever fra 8., 9. og 10. klasse i hele landet skal torsdag den 31. januar i stemmeboksen til årets skolevalg.
Det skal de efter en tre uger lang valgkamp, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag skød i gang.
Målet med skolevalget, som bliver afholdt for tredje gang, er at motivere og ruste de unge til at stemme ved valg, når de fylder 18 år.
- Jeg tænker, det er et rigtig godt initiativ, også for at få os unge op af stolen i forhold til politik. For der er rigtig mange, der bare går gennem deres hverdag og slet ikke tænker over det, siger Rasmus Bjerring Ingemann Andersen, der går i 10. klasse på Kerteminde Efterskole.
Ruster de unge til rigtigt valg
Christian Juul Lentz er projektleder for skolevalget og siger, at de unge har været enormt engagerede i skolevalget, og at de faktisk har fået styrket deres politiske selvtillid.
- På Københavns Universitet har man målt på elevernes politiske selvtillid, og der har de kunnet konkludere, at der er en markant stigning. Og vi ved, at det at have en politisk selvtillid smitter positivt af på, om man stemmer eller ej, siger Christian Juul Lentz.
Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet, siger, at det er vigtigt for de unge at prøve politik på egen krop, inden de skal stemme til et folketingsvalg.
- Der er jo masser af samfundsfag i folkeskolen, og det er et vigtigt fag, men det som skolevalg kan gøre, det er at sætte nogle rammer op for, at man kan prøve politik rigtigt.
- Det afmystificerer det at stemme, og det gør jo, at de bliver fortrolige med at sætte kryds, og at det ikke kræver hverken en helt speciel viden eller bestemte holdninger for at kunne deltage i et valg, siger Kasper Møller Hansen.
Han mener, at skolevalget er med til at engagere de unge politisk og i samfundet tidligere end ellers.
- De tror på, at de kan noget og har noget at byde ind med politisk og er ikke bange for at sige det højt.
- Det at tro på sig selv politisk betyder jo også, at man er villig til at engagere sig, at man har holdninger til tingene, og at man måske er villig til at melde sig ind i et politisk parti, siger Kasper Møller Hansen.
Det sociale er vigtigt
Christian Juul Lentz understreger, at det sociale aspekt af skolevalget også får stor betydning for, om de unge stemmer, når de bliver 18 år.
Valghandlingen sker på samme tidspunkt på alle skoler. Her afholdes der valgaften på Christiansborg, hvor resultatet afsløres.
- Vi ved, at det at stemme er en social handling, så jo mere, man er knyttet op på et fællesskab, jo mere sandsynligt er det, at man går ned og stemmer, både til folketingsvalg og til skolevalg, siger Christian Juul Lentz.
De unge, som DR mødte fra Kerteminde Efterskole, glæder sig til den kommende tids valgkamp, hvor der er fokus på noget andet end opgaveafleveringer og karakterer.
- Jeg synes, der burde være meget mere af det, fordi jeg tror, vi også bor i et samfund, hvor der er for meget fokus på, om man får 12 eller 10 i matematik i stedet for at fokusere på noget af det, der er allervigtigst lige nu. For mig er det ikke matematik, men mere vores klima, kunst og litteratur, hvor jeg tror, man bliver mere dannet, i stedet for de her karakterer, siger Clara Avyaja Helsted Hvid, der går i 9. klasse.