Statens nye metode til at vurdere kvaliteten i folkeskolen møder massiv kritik

Styrelse sender breve om folkeskoler med bekymrende kvalitet. Men kommuner og skoler er allerede i fuld gang med at forbedre kvaliteten.

66 skoler har i juni måned fået en skrivelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, at kvaliteten på skolen er bekymrende. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Lige inden sommerferien sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et brev ud til 37 kommuner. I brevene står, at én eller flere af kommunens folkeskoler har bekymrende kvalitet.

I alt har 66 kommunale folkeskoler bekymrende kvalitet, viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået.

Bekymringsbreve er nyt. Det skyldes en ændring af folkeskoleloven, der trådte i kraft 2. juni i år.

Ændringen pålægger børne- og undervisningsministeren årligt at trække en såkaldt udviklingsliste over folkeskoler, der 'har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet', som der står i folkeskolelovens paragraf 57, stk. 2.

Men den nye måde at vurdere kvaliteten i folkeskolen på møder kritik fra flere sider.

Kritikken går blandt andet på, at vurderingen bygger på tal fra skoleåret 2021/2022. Altså data, der er et par år gamle.

Kommunerne er derfor i forvejen bekendte med problemerne, og i fuld gang med at forbedre kvaliteten i samarbejde med skole og forældrebestyrelser.

Skoleleder: 'Lidt uretfærdigt'

Løgstrup Skole i Viborg Kommune er en af de 66 folkeskoler, der har modtaget et bekymringsbrev.

Skolen lå i ovennævnte skoleår 0,1 karakterpoint under det ønskede gennemsnit i bundne prøver for 9. klasse.

Skoleleder Karsten Kloster forstår godt, at der skal være en grænse. Men han mener ikke, at bekymringsbrevet gør noget godt.

- At det skal oversættes til at have bekymrende kvalitet, synes jeg er at overgøre det og faktisk helt forkert. Jeg synes, det er lige på kanten af, at det også kan blive lidt uretfærdigt, siger han.

Selv om Løgstrup Skole klarer sig godt på trivsel, har skolen altså tidligere ligget for lavt på karaktergennemsnittet i bundne prøver.

Men det ved kommunen godt, og derfor kan bekymringsbrevet og et tilbud om et webinar ikke bruges til noget, siger viceskolechefen i Viborg Kommune, Hans Jørgen Dam.

- Det er ikke nyt for os. Det er jo gamle data, så vi er allerede i gang. Det forekommer lidt mystisk, at vi skal på et webinar, når vi egentligt godt ved det i forvejen, siger viceskolechefen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Bekymringsbreve kan tolkes som mistillid

Kommunerne har allerede mange års erfaring med at kvalitetssikre folkeskolen, og forbedre de skoler, der har udfordringer. Det siger Claus Hjortdal, der er formand for landets skoleledere.

Han mener derfor, at den nye kvalitetssikring er fuldstændig unødvendig.

- Det giver ikke mening. Det flytter ikke noget ude på skolen. Skolelederne kigger på brevet og tænker ’Nå, det ved vi godt. Vi gør noget ved det. Hvorfor skal vi også have det af vide af staten’?

Skoledernes formand, Claus Hjortdal, forklarer, hvorfor skolerne ikke kan bruge bekymringsbrevene til ret meget:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i flere år samarbejdet med kommunerne om at forbedre de folkeskoler, der har det svært.

Men de nye bekymringsbreve risikerer at sætte samarbejdet over styr, mener Claus Hjortdal.

- At føre ekstra tilsyn, er jo bare et udtryk for mistillid på, at kommunerne ikke gør noget ved det. Det passer ikke, lyder det fra skoleledernes formand.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at stille op til interview.