Danske ambassader og konsulater rundt omkring i verden hjalp i 1970'erne og 1980'erne hjalp på kontroversiel vis adoptionsbureauer med at få gennemført adoptioner af udenlandske børn til Danmark.
DR har tidligere i dag fortalt, hvordan den danske udenrigstjeneste 1980'erne var involveret i adoptioner fra Libanon, som ifølge eksperter blev fuldført gennem bestikkelse og børnehandel.
Men det er ikke kun i Libanon, at staten har været involveret. Den nye podcastserie 'Falske Minder' afslører, at den danske udenrigstjeneste ifølge eksperter assisterede bureauerne med adoptioner fra både Sri Lanka, Bangladesh og Sydkorea.
Forskellige dele af det danske udenrigsministerium lagde blandt andet pres på lande, der ønskede at begrænse internationale adoptioner.
- Det viser, at staten var mere aktiv, end vi har vidst, i forhold til at facilitere adoptioner, og at adoptionsbureauerne ikke opererede alene. De havde hjælp og støtte fra de danske myndigheder, siger Lene Myong, der er professor ved Universitetet i Stavanger og forsker i transnational adoption.
Flere eksperter har læst dokumenter i sagerne. En af dem er Klaus Josefsen, der er advokat, og ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet.
- Det vidner om, at det ikke var børnene, der var i fokus. Det var adoptanterne, og den enorme efterspørgsel, der var i Danmark på at få børn, siger han.
Udenrigsministeriet er blevet forelagt de nye oplysninger og skriver i en mail til DR, at man "tager alle anklager om korruption og bestikkelse yderst alvorligt og anerkender alvoren - ikke mindst om anklager, der forbindes til adoptionsområdet".
Herunder ser vi nærmere på, hvad udenrigsministeriets dokumenter i Rigsarkivet har afsløret om en del af Danmarks rolle ift. adoptioner fra Sri Lanka, Bangladesh og Sydkorea.
Sri Lanka ville begrænse adoptioner - Danmark pressede på
Korrespondace viser, at den danske udenrigstjeneste forsøgte at hjælpe 12 danske par, der stod overfor at adoptere børn fra Sri Lanka.
Det skete, efter den srilankanske regering satte en stopper for udenlandske adoptioner i 1978. Regeringen i Sri Lanka ønskede på det tidspunkt at stramme adoptionslovgivningen.
En af Sri Lankas planer var, at kun godkendte børnehjem skulle kunne bortadoptere børn.
Det ville betyde, at ingen af de 12 danske par ville kunne adoptere de børn, de var blevet godkendt til at modtage, inden den srilankanske regering satte adoptioner i bero.
Det danske udenrigsministerium gik derfor ind i sagen og sendte blandt andet et brev i 1979 til den danske ambassade i Sri Lanka.
Her opfordrede ministeriet den danske generalkonsul i Sri Lanka til at "bistå de pågældende i videst mulige omfang med henblik på gennemførelse af de ønskede adoptioner".
Den danske ambassade kontaktede derefter flere gange højtstående ministre i Sri Lankas regering - inklusiv premierministeren - og anmodede om at få de 12 børn til Danmark.
Statsministeren blandede sig
Også den daværende danske statsminister Anker Jørgensen (S) engagerede sig i sagen fra Sri Lanka og sendte et brev til et af de ventende danske par i 1979:
- Danmarks generalkonsul har fulgt sagen nøje og har gentagne gange rettet henvendelse til myndighederne, i flere tilfælde på ministerplan.
Han pointerer dog også i brevet, at han ikke vil gøre mere ved sagen, da han frygter, at yderligere pres vil virke mod hensigten.
De danske myndigheders involvering viser ifølge professor Lene Myong, "hvilket magtapparat der har været i ryggen på adoptionsformidlingen".
- Man har kunnet regne med de danske myndigheders trækken i trådene, siger hun.
DR kan ikke dokumentere, hvordan det endte med de konkrete 12 adoptioner, hvor den danske udenrigstjeneste spillede en rolle.
Ambassade skulle få 19 børn til Danmark fra Bangladesh
I Bangladesh besluttede regeringen også i slut 1970'erne, at der skulle strammes op på reglerne for udenlandsk adoption. Her havnede 19 danske par i den situation, at adoptioner, de allerede var godkendt til, blev bremset. Det fremgår også af de dokumenter, DR har fået indsigt i.
Det satte gang i en dialog mellem Udenrigsministeriet i Danmark og ambassaden i Bangladesh for at arbejde for en løsning.
- Ambassaden instrueres om at tage kontakt med de bengalske myndigheder på et efter ambassadens skøn passende niveau for at anmode om udrejsetilladelse for de 19 bengalske børn, som Terre des Hommes har arrangeret adoption for i Danmark, lyder det i et telegram sendt fra Udenrigsministeriet til ambassaden i april 1980.
Samtidig sendte flere medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg også et brev til landets regering, hvor de opfordrede til, at de 19 børn fik udrejsetilladelse til Danmark.
Det er ikke lykkedes DR at afklare, om indsatsen lykkedes eller ej. Det er altså uvist, om de 19 adoptioner blev gennemført og på hvilket grundlag.
Danmark bad Sydkorea om at ophæve kvoter på adoption
I 1974 besluttede Sydkorea at lukke ned for internationale adoptioner til skandinaviske lande. Det fik det danske udenrigsministerium og den danske ambassade i landet til at presse den sydkoreanske regering for at få omgjort beslutningerne.
Den danske ambassade i Sydkorea henvendte sig flere gange til landets regering og statsminister om emnet.
Det viser dokumenter i Rigsarkivet og en aktindstigt, DR er i besiddelse af. Mediet Frihedsbrevet har tidligere omtalt dele af materialet.
Det totale forbud blev i 1975 erstattet med en kvoteordning, der begrænsede antallet af adoptioner. Det bragte den danske udenrigsminister op overfor den sydkoreanske præsidents rådgiver under en frokost i København i 1976.
- Fra dansk side henstillede man indtrængende, at det måtte blive overvejet i Sydkorea at ophæve kvoten for danske adoptioner, lyder det i et referat fra præsidentrådgiverens besøg.
Senere blev kvoterne helt ophævet - blandt andet efter et fortsat dansk pres.
Adoptionerne fra Sydkorea er nogle af de mest afdækkede de seneste år, hvor det er kommet frem, at en lang række af dem var ulovlige. Tidligere i år udkom Ankestyrelsen med en rapport, der beskriver, at sydkoreanske bureauer systematisk forfalskede adoptionspapirer, og at danske bureauer var bekendt med det.
Du kan se mere om adoptioner fra Sydkorea i denne Horisont-udsendelse:
Hvad var op og ned?
Den nye viden understreger, at det er vigtigt at få sat fokus på statens rolle, som hidtil har været underbelyst, mener Lene Myong.
- Det kan godt være, at det ikke har været decideret ulovligt. Men det er magtforholdet, som bliver interessant. At man fra myndighedernes side måske har været meget mere interesseret i at få de her adoptioner gennemført, end man på nogen måde har været interesseret i at føre tilsyn eller gribe ind i de tilfælde, hvor noget har været helt galt, siger hun.
Marya Akhtar, der er juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder, mener, at det kalder på en tilbundsgående undersøgelse af området.
- Der er efter min bedste overbevisning tale om en systematik, der går på tværs af lande og mange årtier, hvor det enten har været et manglende tilsyn fra de danske myndigheders side, eller at man måske sågar aktivt har involveret sig i adoptioner. Det kalder på, at man får set på: Hvad var op og ned? Og hvilket ansvar har Danmark?, siger hun.
Et flertal i Folketinget har allerede besluttet, at der skal laves en uvildig undersøgelse af internationale adoptioner fra en række lande. Men undersøgelsen skal ikke afdække, om danske myndigheder levede op til deres juridiske ansvar for at sikre blandt andet børnenes rettigheder.
Sådan en undersøgelse har både adopterede, otte partier og eksperter efterspurgt. Og flere ordførere udtaler, at behovet er blevet endnu større med de nye oplysninger, der kommer frem i her og i podcasten 'Falske minder'.
- Jeg er imponeret over det graverarbejde, DR har lavet. Men det kan ikke være rigtigt, at det er journalister fra Danmarks Radio, der skal sørge for at sandheden kommer frem. Det bliver vi (politikere) nødt til at tage ansvar for, og derfor skal vi have lavet den juridiske undersøgelse., siger Enhedslisten socialordfører, Victoria Velásquez.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har tidligere udtalt, at der ikke er sat penge af til at lave en juridisk undersøgelse. Foreholdt de nye oplysninger, der kommer frem med podcasten 'Falske Minder' skriver hun til DR, at de "gør meget stort indtryk".
- Det er nødvendigt at undersøge, hvad der er foregået – i Libanon og andre steder. Derfor skal vi have en historisk afdækning af adoptionsformidlingen.
- Undersøgelsen skal afdække, hvordan formidlingen har fundet sted og hvordan det system, som børn blev adopteret igennem, var. Herunder også beskrive hvilken rolle og hvilke opgaver, relevante danske myndigheder har haft i perioden.
Hun gentager, at hendes ambition er, at undersøgelsen skal udvides, så den skal se på allle de 69 lande, der er blevet adopteret børn fra til Danmark.
Du kan høre mere om, hvad der gemte sig i Rigsarkivet om adoptioner og høre adopteredes personlige fortællinger. Det er i den nye podcast ‘Falske Minder’, som du finder i DR Lyd.
Bag en jernlåge til et gravsted ligger en hemmelighed begravet, der vil ændre en masse menneskers historie. Du kan høre mere om gravstedet, Rigsarkivets hemmeligheder og få de adopteredes personlige historier i DR-podcastserien ‘Falske minder’.