Står til at miste kontanthjælp: Det er min pligt at forsørge min datter

Det er urimeligt, at kærester tvinges til at forsørge stedbørn, som følge af den nye kontanthjælpsreform, mener far, der står til at komme i klemme.

(© DR)

Når Lars Sørensen står til at miste kontanthjælpen til nytår, som resultat af den nye kontanthjælpsreform, er det hans kæreste, der har pligten til at forsørge ham og hans datter.

Kæresten tjener nemlig mere end to gange kontanthjælpsatsen, og derfor får hun ifølge reformen forsørgerpligt, som det allerede kendes fra gifte par. Forsørgerpligten gælder dog ikke kun en eventuel partner, men også partnerens børn, og det er urimeligt, mener Lars Sørensen:

- Det er mig, der har forsørgerpligten over for min datter, det er ikke min kæreste. Det er min og hendes mors pligt, og nu bor hun hos mig, så det er min pligt. Men jeg har jo ingen penge, hvis jeg mister hele min kontanthjælp, siger han.

Tjener lige over grænsen

Lars Sørensen er ledig metalstøber, far til Kimmie på 12 år og bor sammen med sin kæreste i et hus i Aalestrup i Nordjylland.

Kæresten arbejder som sosu-assistent og tjener lige under 30.000 kr. om måneden, og derfor mister Lasse Sørensen retten til kontanthjælp til nytår, og hans kæreste overtager forsørgerpligten for ham og datteren.

- Det har jeg det ikke godt med, det er min datter ikke hendes. Hun har sine egne børn. Hvis det bare var mig og min kæreste, så skulle vi nok finde ud af det, men jeg har et barn, jeg skal forsørge det, og det er min pligt, siger Lars Sørensen.

Håber på politisk hjælp

Han peger på, at familien allerede nu ikke har mange penge at gøre godt med, og at det ikke kan løbe rundt, hvis hans kontanthjælp forsvinder.

Ifølge Lars Sørensen købte han og kæresten huset, da priserne var på deres højeste, og det betyder, at de i dag ikke kan sælge det uden et stort tab. Han håber nu, at politikerne vil gribe ind og hjælpe folk i hans situation.

- Der er jo et halvt års tid til, så vi må håbe, der er nogen, som får øjnene op for at det ikke giver mening. Folk er allerede begyndt at finde hver sin lejlighed og gå fra hinanden, men det hjælper jo ikke nogen noget, siger Lars Sørensen.