Sproget i Løkkes åbningstale svarer til et ugeblad

Dagens åbningstale er den mest forståelige af slagsen fra statsministeren, målt på det såkaldte lixtal. Sproget i talen svarer til et ugeblad, fortæller Detektor.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på talertstolen ved Folketingets åbning tirsdag d. 4. oktober 2016. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016) (Foto: © Thomas Lekfeldt, Scanpix)

Dagens tale fra Lars Løkke Rasmussen (V) er statsministerens mest forståelige hidtil, hvis man ser på det såkaldte lixtal. Og med et lixtal på 34,5 ryger dagens tale faktisk helt ned i kategorien let, hvilket svarer til ugeblade og skønlitteratur.

Talen er dog ikke den åbningstale med det laveste lix-tal. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale fra 2014 har nemlig et marginalt lavere lixtal på 34,1 og er altså ifølge opgørelsesmetoden en anelse mere forståelig.

Tidligere taler var markant sværere

Man skal ikke mange årtier tilbage før åbningstalerne havde et markant højere lixtal.

Da tidligere statsminister Hans Hedtoft (S) holdt sin åbningstale i 1953 røg lixtalet helt op på 59, hvilket svarer til teoretiske afhandlinger eller lovtekster.

Talerne er dog gradvist blevet mere og mere forståelige og ligger altså i dag markant lavere – en udvikling Detektor tidligere har beskrevet.

Sproget kan blive for kedeligt

Selvom der kan være fordele ved, at nutidens politikere har gjort talerne lettere at forstå, skal de ifølge professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock passe på med ikke at gøre sproget fladt og kedeligt.

- I gamle dage var talerne meget formelle, hvilket de færreste nok ville få noget ud af at lytte til. Man skal ikke bare stræbe efter at holde taler i et simpelt sprog med korte ord og korte sætninger, så det kommer til at minde om reklame-agtige slagord, siger han og tilføjer:

- En god tale skal være varieret og indeholde overraskelser og kan sagtens indeholde lange sætninger. Det er ligesom et stykke musik, som ofte også bliver bedre, hvis der bliver skiftet akkorder.

Lixtalet bruges primært i forbindelse med skrevne tekster. Men ifølge Christian Kock er det også relevant i forhold til det talte ord. Men lixtallet bør generelt være lavere i talte tekster end i skrevne ord.

- I det talte ord, er der mere grund til at holde sætningerne korte, da der er grænser for, hvor længe man kan huske bagud. Så der er god grund til at holde et lavt lixtal i talte taler. Men det er en balance.