En maskeret mand i mørkt tøj og sorte sko satte formentlig en sort pose med sprængstoffer på fortovet foran en nærpolitistationen på Nørrebro, inden eksplosionen gik af og ødelagde både biler og bygningsfacader.
At ingen personer kom til skade i lørdagens eksplosion er dog et under, siger Peter Hald, der er ph.d. i kemi ved Aarhus Universitet og er reserveofficer ved ingeniørregimentet.
Ugens to eksplosioner kan nemlig begge være foregået med et såkaldt brisant sprængstof, som har voldsom effekt, vurderer Peter Hald.
- Det er det glade vanvid at stille en sprængladning på åben gade og fyre den af, lyder det.
- Når eksplosioner af den størrelse sker i bymæssig bebyggelse på den måde, det ser ud til at være sket her, så er det mere held end forstand, at ingen er kommet til skade.
Sprængstoffer anvendes i byggeri
Herhjemme anvendes de dynamitlignende sprængstoffer typisk i industrien - for eksempel når store bygninger skal rives ned, eller når der skal graves tunneller til metrosystemer - og her kræver sprængningerne omhyggelig forberedelse, fortæller Peter Hald:
- Når entreprenører sprænger i konstruktions- eller nedrivningstjeneste, så kræver det, at der er fuldstændig styr på et stort sikkerhedsområde, og at sprængningsstedet bliver dækket af med gummimåtter eller kevlartæpper for at forhindre splinter i at ryge rundt, hvor de ikke skal hen.
- Det er sjældent, at man bruger gammeldags lunter ved professionelle sprængninger. Man har meget bedre styr på sprængningen, når den tændes med et elektrisk signal i et kabel eller med en fjernbetjening, tilføjer Peter Hald.
Lunter er billige, men farlige
Københavns Politi formoder, at manden med det mørke tøj på videooptagelserne fra eksplosionerne på Nørrebro er gerningsmanden, men hvad manden præcis foretager sig i sekunderne efter, han har sat posen på fortovet, har politiet endnu ikke informeret om.
Se overvågningsvideoen af manden i mørkt tøj, der placerer en plasticpose foran bygningen her:
Peter Hald gyser næsten ved tanken om, at manden kan have sat ild til en lunte.
- Lunter er ikke en rar løsning, men de er nemme og billige, og sprængstofferne kan sagtens være blevet antændt på den måde.
Og hvis det er sådan, det er foregået, kunne folk være kommet forbi posen, mens lunten brændte og kommet alvorligt til skade, siger Peter Hald.
- De kunne være blevet lemlæstet eller dræbt.
Sprængstoffer kræver træning
Ifølge Peter Hald er det sjældent, vi ser eksplosioner i forbindelse med kriminalitet i Danmark, og det er ikke givet, at gerningsmænd kan få en bombe til et sprænge på det rette sted med rette styrke og på det rette tidspunkt.
- Det kræver både viden og træning at arbejde sikkert med sprængstoffer. Og hvis man forsøger at improvisere sig til det, er risikoen for selv at komme til skade ganske stor, siger han og nævner bombemanden Lors Dukajev som eksempel.
I 2010 mistede tjetjensk-belgiske Lors Dukajev kontrollen over en mindre bombe, han skulle bruge til et terrorangreb. En detonator gik af på et hoteltoilet i det indre København.
Politiet garanterer borgeres sikkerhed
Eksplosionen på Nørrebro natten til lørdag er den niende i København i år.
Dog mener Københavns Politi, at der i ugens to eksplosioner er tale om "angreb på bygninger", og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg garanterede i går borgernes sikkerhed.
- Man kan og skal være tryg, for vi skal nok være der. Vi er derude med alt, vi kan trække. Vi er der for borgerne, og det vil vi være 100 procent, sagde rigspolitichefen.
Indtil det står klart, hvad motivet bag sprængningerne er, og hvilken metode der er brugt, håber Peter Hald, at den eller de formodede gerningsmænd ved, hvad det er for potente stoffer, de har haft i hænderne.
Københavns Politi har endnu ikke oplyst, hvilket sprængstof der blev brugt ved eksplosionen på Nørrebro. På Østerbro var der tale om industrielt sprængstof.