Bagmandspolitiet – også kaldet SØIK – arbejder ud fra en mistanke om, at Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering har leveret jetbrændstof til brug i Syrien i en længere periode, end der hidtil har været oplysninger fremme om, nemlig fra 2015 til 2017.
Det fremgår den sigtelse, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, har rejst mod Dan-Bunkering samt yderligere en virksomhed og to personer, som er omfattet af navneforbud.
DR har i en række afsløringer siden april omtalt, at Dan-Bunkering har været involveret i leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien fra januar 2016 til midt i 2017. Ifølge amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder har leverancerne omfattet mindst 30.000 ton jetbrændstof, som via russiske tankskibe er endt i Syrien.
Men nu har SØIK rejst sigtelse mod bl.a. Dan-Bunkering for at have ”solgt og leveret jetbrændstof” til Syrien eller til brug i Syrien i perioden 2015 til 2017 i strid med EU’s Syrien-sanktioner. Det fremgår af den kendelse, Retten i Odense afsagde i går om navneforbud vedrørende flere af de sigtede.
DR omtalte sigtelsen i går, men kan nu også fortælle hvad sigtelsen mere præcist går ud på.
- Dramatisk udvikling
Hos flere retsordførere på Christiansborg vækker de nye oplysninger opsigt. SF’s Karina Lorentzen siger:
- Det overrasker mig, at det her måske er foregået i længere tid, end vi har regnet med, og det betyder jo, at antallet af leverancer kan have været større, og derfor er det godt, at der nu kommer gang i efterforskningen, siger hun.
Og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, vil bede justitsminister Nick Hækkerup om en orientering:
- Vi vil nu bede justitsministeren oplyse Folketingets retsudvalg om den seneste dramatiske udvikling i sagen. Man må sige, at det i den grad er en skærpende omstændighed, at sagen nu tilsyneladende kan datere sig helt tilbage til 2015, siger Peter Skaarup.
Også Thomas Elholm, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, vurderer, at de nye oplysninger kan have betydning for sagens alvor.
- Det kunne jo tyde på, at bagmandspolitiet har afdækket mere, siger han.
- Jo flere overtrædelser over jo længere periode, jo mere alvorlig en straffesag vil der typisk være tale om, siger Thomas Elholm.
Han tilføjer, at det selvfølgelig afhænger af de konkrete omstændigheder.
Skrap bestemmelse
Strafferetsprofessoren hæfter sig ved den bestemmelse i straffeloven, som SØIK har valgt at rejse sigtelse efter. Han understreger, at det er et tidligt tidspunkt af sagen, og at man derfor skal passe på med at lægge for meget i det.
- Men der er rejst sigtelse efter den bestemmelse i straffeloven, der handler om, at man har været klar over i et eller andet omfang, hvad der er sket. Det er det, man har mistanke om - at der er personer, der har været klar over det, siger strafferetsprofessor Thomas Elholm.
Brud på internationale sanktioner kan efter den bestemmelse straffes med op til fire års fængsel. Mere præcist er der tale om straffelovens paragraf 110c, stk. 3. Paragraffen indgår i den del af straffeloven, som handler om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Sigtelsen handler som nævnt om, at Dan-Bunkering og de øvrige sigtede skal have "solgt og leveret jetbrændstof" til Syrien eller til brug i Syrien i strid med EU's sanktioner.
- Ud fra sigtelsen, så er der tale om, at det er den rene overtrædelse af paragraffen, og det vil sige tilsyneladende ikke en mere underordnet form for medvirken, siger Thomas Elholm, der påpeger, at sagen fortsat efterforskes, og at det derfor er alt for tidligt at konkludere noget.
- Men man kan bare konstatere, at sigtelsen ikke vedrører en mindre eller ubetydelig medvirken til sanktionsbrud. Den vedrører den rene overtrædelse af paragraffen.
Dan-Bunkering afviser
Dan-Bunkering afviser at have brudt EU’s sanktioner, og er altså sigtet men ikke tiltalt.
På grund af kendelsen om navneforbud, som blev afsagt af Retten i Odense i går, kan DR ikke nærmere omtale den anden virksomhed og de to personer, som er blevet sigtet.
Dan-Bunkering og ejeren Torben Østergaard Nielsen har tidligere forsøgt at få navneforbud, men det blev afvist af Retten i Odense 4. juni.
Dan-Bunkering har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger om, at der er rejst sigtelse mod firmaet.
Dan-Bunkerings advokat har tidligere skrevet til DR:
- Dan-Bunkering finder det mest naturligt at fortsætte dialogen om denne sag direkte med myndighederne, hvorfor Dan-Bunkering ikke ønsker at kommentere på de spørgsmål, som rejses af medierne.
Ifølge advokaten kan Dan-Bunkering heller ikke udtale sig om konkrete kundeforhold.
- Jeg kan dog oplyse, at det fastholdes, at Dan-Bunkering ikke har handlet i strid med gældende sanktioner, lyder det i mailen til DR.
SØIK ønsker ikke at kommentere sagen, da der er tale om ”verserende efterforskning”.