Weekendens skyderier i København har fået politikerne til at revurdere indsatsen mod terror i Danmark.
I regeringens nye terrorpakke vil man blandt andet sørge for, at radikaliserede indsatte ikke kan påvirke medindsatte. Noget flere partier støtter op omkring.
- Fængslerne skal skille de radikaliserede muslimske fanger fra andre indsatte, så de ikke spreder foragt for demokratiet, lovpriser terrorister og hverver nye medlemmer, siger Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau.
Men isolation af de indsatte gør ikke noget ved radikaliseringen, som i øvrigt ikke sker på den måde, politikerne udstiller det, siger Linda Kjær Minke, sociolog og lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Isolation skader mere end det gavner
- I det øjeblik, en person efterlades til sig selv og sine egne forestillinger uden stimuli udefra, så bliver vedkommende bare endnu mere fastholdt i sin radikaliserede tro, siger Linda Kjær Minke til DR Nyheder.
Men det hjælper vel på, at andre medfanger ikke påvirkes?
- De indsatte ser både tv, læser aviser og har i øvrigt rigelig adgang til informationer. Det er klart, det påvirker den enkeltes indflydelse, men internationale erfaringer viser, at isolerede radikale indsatte tværtimod får en slags martyrstatus, siger hun.
Man risikerer også, at den isolerede indsatte bliver påvirket i en negativ retning, når vedkommende bliver lukket ude fra fællesskabet.
- Når man sidder alene bag lås og slå, så er det nemt at forestille sig, at radikaliseringsprocessen bliver endnu stærkere, når vedkommende kommer ud i det fri igen, siger hun.
Radikaliseringen sker før fængsling
Problemet med isolation som løsning er, at præmissen er forkert.
- Der er de facto meget få studier, der viser, at radikaliseringen foregår i fængslerne, siger hun til DR Nyheder.
Hun afviser ikke, at indsatte kan blive påvirket i fængslerne, men peger på, at det er noget, der sker lang tid før.
- Eksempler og forskning viser, at det er marginalisering og ekslusion fra samfundet, der fører til radikalisering, siger Linda Kjær Minke.
Hun forklarer, at netop marginalisering og eksklusion kan være de mekanismer, der også får folk til at begå kriminalitet i første omgang.
- Radikaliseringesprocessen starter altså langt tid før, at de ender i fængslet, siger hun.
Løsningen er inklusion
Derfor løser det ikke noget at lægge ansvaret over på fængslerne.
- Hvis vi ikke sørger for initiativer, der får de indsatte på bedre tanker eller får kanaliseret dem over i andre fællesskaber, så bliver de bare endnu mere radikaliserede, når de engang kommer ud, siger Linda Kjær Minke.
Hun tror på, at der kan gøres en indsats i fængslerne. Isolation er bare ikke en af dem.
- Radikalisering handler i høj grad om unge mænd, der ikke er inkluderet i samfundet. Derfor nytter det ikke noget at fortsætte med at ekskludere dem, siger hun og forsætter:
- Vi skal som samfund kunne byde ind med nogle fællesskaber, som de indsatte kan socialiseres ud til. Løsningen er inklusion og ikke eksklusion.
Kriminalforsorgen oplyser i øvrigt til DR Nyheder, at der de sidste to år har været tale om 39 såkaldte bekymringsindberetninger om indsatte, der er sendt videre til PET.