'Smuk og dejlig'.
Det var budskabet og titlen på sangen, da tre dronninger i dansk musik for kort tid siden gik på scenen for at hylde hele Danmarks dronning Margrethe.
Foran et vuggende publikum sparkede de tre musiklegender Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen showet 'Danmarks dronning - den største tak' igang på Kongens Nytorv.
Anne, Sanne, Lis er bare de første af mange danske kunstnere, som her til aften synger for både dronningen, det fremmødte publikum og for alle hjemme i stuerne.
Hyldesten til dronningen kan følges her på DR's platforme og hos TV 2.
Mange danskere over hele verden har allerede givet sin hilsen til dronning Margrethe. Hvis du også vil sende et par ord til dronning Margrethe, så kan du gøre det ved at klikke her. Så sørger vi for, at den kommer afsted til kongehuset.