Smertecentre oplever større interesse for medicinsk cannabis

Medierne og politikernes øgede fokus på canabismedicin er årsagen, forklarer flere smertecentre.

Regeringen ønsker at tillade dyrkning af cannabis. Møllerup Gods på Djursland er et af de steder, der allerede producerer hamp. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Når danskere bliver henvist til et smertecenter for at få lindret deres smerter i forbindelse med en sygdom, så falder spørgsmålene ofte på, om medicinsk cannabis er en mulighed.

Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget. Her svarer 10 ud 19 smertecentre fra hele landet, at man oplever en stor interesse og får adskillige henvendelser fra patienter med ønske om cannabisbehandling for deres smerter.

Otte af dem oplever en stigende interesse. De resterende ni centre har ikke et overblik over, hvor mange henvendelser de får.

Et af centrene, der oplever en større efterspørgsel, er det tværfaglige smertecenter ved Aalborg Universitetshospital.

- Stigningen skyldes den øgede omtale i medierne, og det håb, det stiller i udsigt for folk. Men vi kan ikke tage patienter i behandling, som det er nu. Det skyldes, at vi ikke har nok baggrundsmateriale for at indlede en lægefaglig behandling, forklarer leder Dorthe Holdgaard.

Alle 19 centre, som DR har været i kontakt med, mener, at det er medierne og politikernes fokus, der har fået flere patienter til at vise interesse for midlet.

Forsøgsordning i det nye år

Medicinsk cannabis er lovligt i Danmark, hvis du har en recept fra en læge og får medicinen udleveret på et apotek. Flere læger landet over udskriver cannabis som smertestillende medicin, og to apoteker i Danmark fremstiller selv medicinen.

Lægemiddelstyrelsen vil ikke anbefale læger at udskrive den, da der er begrænset dokumentation for virkningen. Derfor hviler ansvaret 100 procent på den læge, der udskriver præparatet.

I 2016 indgik regeringen og en række partier en aftale om at afsætte 22 millioner kroner til en forsøgsordning, som begynder den 1. januar 2018.

Formålet med forsøgsordningen er at etablere en sikker ramme for brugen af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, så flere bestemte patientgrupper kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Det kan eksempelvis være folk med kræft, stærke smerter eller sklerose.

Læge: Ikke sikkert at udskrive

Behandling med medicinsk cannabis har været diskuteret af flere omgange.

Ole Bo Hansen er overlæge på Holbæk Sygehus' tværfaglige smertecenter og tilhører gruppen af personer, der er kritiske over for brugen af medicinsk cannabis.

Han oplever et stigende antal patienter, der viser interesse for medicinsk cannabis, men han mener, at der er alt for lidt evidens og undersøgelser bag til, at det er sikkert at ordinere.

- Vi ved ikke, hvilke patienter der skal have det. Vi ved ikke, hvor meget vi skal give, og hvor længe patienterne skal have det. Der er en masse spørgsmål, som vi ikke kan få svar på endnu. Der er ikke nogen undersøgelser, der kan give en fornuftig forklaring, siger han.

FORSØGSORDNING MED CANNABIS

  • I satspuljeaftalen 2017-2020 indgik satspuljekredsen - alle partier minus Enhedslisten - en forsøgsordning for medicinsk cannabis med start fra 1. januar 2018.

  • Den indeholder følgende:

  • Aftalen om medicinsk cannabis betyder, at en afgrænset patientgruppe kan få lægeordineret cannabis.

  • Patienter med følgende indikationer kan blive omfattet af forsøgsordningen: Sklerose, rygmarvsskade, kronisk smertebehandling og kvalme/opkastning efter kemoterapi.

  • For alle kategorier gælder, at godkendte lægemidler bør være afprøvet, inden behandling med medicinsk cannabis forsøges.

  • Det vil altid være den ordinerende læge, der med inddragelse af patienten beslutter, hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.

  • Forsøgsordningen skal evalueres efter fire år, og herefter skal det overvejes, om der skal laves en permanent ordning.

  • Dyrkningsordningen kommer til at køre sideløbende med forsøgsordningen med medicinsk cannabis over fire år.

  • Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet