Undersøg køberne grundigt. Drop handlen ved den mindste mistanke. Og sørg for, at danske kampfly ikke bliver solgt videre og havner i de forkerte hænder.
Ifølge Amnesty International samt Oxfam Ibis bør Materielstyrelsen se sig rigtig godt for, før de sender Flyvevåbnets aflagte F-16-jagerfly ud på våbenmarkedet.
Begge organisationer kæmper mod krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettighederne.
- Kampfly er et slagkraftigt våben, der i de forkerte hænder kan blive brugt til angreb mod civile mål. Det har vi set før i blandt andet Syrien og Yemen, siger Dan Hindsgaul, generalsekretær for Amnesty International i Danmark.
- Det er derfor statens ansvar at sikre, at der ikke sker alvorlige menneskerettighedskrænkelser med tidligere danske fly, siger generalsekretæren, der får opbakning fra Oxfam Ibis.
- Hensynet til liv er langt det vigtigste. Hvis man ikke kan sikre sig mod, at kampflyene havner i de forkerte hænder, ser vi hellere, at man skrotter dem eller udstiller dem på museum, siger generalsekretær Kristian Weise.
Sælger fly efter nytår
Efter årsskiftet begynder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) efter planen at sælge Flyvevåbnets aflagte F-16-kampfly. Selv om flyene er fra 80'erne og 90'erne er de velholdte og indmaden er opdateret og moderne.
Derfor er de danske fly eftertragtede på markedet for brugte kampfly. I første omgang skal otte maskiner sælges. Sammenlagt kan op til 24 jagerfly sælges, vurderer Materielstyrelsen.
De aldrende F-16-fly skal i de kommende år afløses af splinternye F-35-kampfly fra våbenfabrikanten Lockheed Martin i USA.
Opfordrer til undersøgelser
Konkret opfordrer både Amnesty og Oxfam Ibis til, at Materielstyrelsen opfylder FN's retningslinjer for handel og menneskerettigheder til punkt og prikke.
Det betyder blandt andet, at der skal laves grundige undersøgelser, før en køber får lov at flyve væk med de danske fly.
Undersøgelsen skal kortlægge køberens historik med krigsforbrydelser samt risikoen for, at køberen går i krig eller undertrykker andre.
- Man pådrager sig i teorien et medansvar hvis man ikke kortlægger, hvad der kan ske af slemme ting. I værste fald kan Danmark blive trukket for den internationale krigsforbryderdomstol, hvis de danske fly ender med at blive brugt forkert, siger Dan Hindsgaul fra Amnesty.
- Staten skal gøre en stor indsats for at sikre, at flyene ikke bliver solgt videre om 1-2 år. Vores frygt er, at de havner i hænderne på nogen, der bruger dem til krigsforbrydelser eller brud på menneskerettighederne, siger Kristian Weise fra Oxfam Ibis.
Handel skal godkendes flere steder
Forsvarsministeriet oplyser, at handlen skal godkendes flere steder, før kontrakten bliver underskrevet.
- Danmark fører en tilbageholdende politik med hensyn til våbeneksport. Blandt andet gennem en restriktiv anvendelse af kriterierne i EU's fælles regler for våbeneksport, skriver Forsvarsministeriet, der ikke direkte svarer på, om man agter at følge organisationernes opfordring.
Ministeriet oplyser, at både Nato-partneren USA samt fabrikanten Lockheed Martin skal godkende salg og eventuelt videresalg. Hvorfor er det ikke nok?
- Det er absolut ikke nok, hvis man overlader ansvaret for at sikre sig mod misbrug til USA eller producenten. Det er bestemt noget, vi er meget betænkelige ved. Den danske stat har et selvstændigt ansvar for at sikre sig, at krigens love ikke krænkes, siger Dan Hindsgaul fra Amnesty International.
Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står for salget.
Hvorfor skal Danmark overhovedet handle med et våben som F-16?
- Det er klart, at handlen skal være acceptabel. Den skal dels være acceptabel for USA, der har solgt teknologien til os med en klausul om, at vi ikke overdrager den til andre uden deres tilladelse. Der er også juridiske retningslinjer vi skal følge, for at kunne opnå eksporttilladelse. Endelig er der en proces, hvor det skal være politisk acceptabelt. Så der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, siger oberstløjtnant Casper Børge Nielsen.
I sidste ende skal partierne bag forsvarsforliget godkende salget. Det er Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti samt Radikale Venstre.