Når skoletasken skal pakkes, skal der ud over bøger og blyant måske også snart findes plads til et ekstra par sokker og en varm trøje.
Senest 1. oktober bliver der skruet ned til 19 grader i folkeskolerne som en del af regeringens energispareplan. Og landet over er skoleledere, lærere og elever i fuld gang med at forberede sig på en koldere hverdag.
På Aalbæk Skole i Nordjylland ligger temperaturen om vinteren normalt på 21,5 grader, og den lavere temperatur vil kunne mærkes.
Derfor er der både en opgave for forældre og lærere på skolen i at forklare eleverne, hvorfor den snart sænkes – og hvordan det tackles.
- Man bliver nødt til at tale med eleverne om, hvad baggrunden er. Og man bliver også nødt til at tale med dem om, at det ikke er nok at møde op i en t-shirt, men at man har en fornuftig trøje på. Og i stedet for at komme i ankelstrømper, så har man et par almindelige strømper på, siger afdelingsleder på skolen, Lene Banke Andersen.
Elevrepræsentanter skal hjælpe
En smule længere mod syd har man på Frejlev Skole lidt uden for Aalborg gjort to elever til undervisningsmiljørepræsentanter.
Deres opgave er at sørge for, at eleverne trives og kommer med input til ledelsen, hvis noget ikke er, som det skal være.
Repræsentanterne får også en opgave i forbindelse med, at temperaturen sænkes på skolen.
- De skal være talerør for eleverne og påpege, hvis der er noget, som kunne gøres bedre, fortæller skoleleder Bjørn Visborg.
På Frejlev Skole ligger temperaturen normalt på 21-22 grader, og her er en del af forberedelserne også at gøre sig klar til en snak med eleverne om, hvordan de skal klæde sig på gennem efteråret og vinteren.
- Vores budskab er: Når der skrues ned for varmen, er man nødt til at skrue op for tøjet, siger skolelederen.
- Der er da nogle bekymringer for, om eleverne hører efter, hvad vi siger. For hvad er vigtigst? Er det at komme i noget fedt tøj og se lækker ud? Eller er det at have noget praktisk på, så man ikke fryser? Jeg ved jo også godt, hvor meget anerkendelsen fra klassekammeraterne betyder.
Derfor er undervisningsmiljørepræsentanter vigtige, for eleverne lytter ofte mere til, hvad jævnaldrende siger til dem, end hvad lærerne siger, fortæller Bjørn Visborg.
- Der kan komme elever, som ikke har fået noget ordentligt tøj med, som sidder og fryser og derfor gerne vil beholde en jakke eller hue på. Det skaber bare et dårligt undervisningsmiljø, men man kan ikke tage jakkerne af dem, for så sidder de jo og fryser.
'Brain brakes' kan give varmen
På en lang række skoler bliver undervisningen i løbet af dagen afbrudt af såkaldte ’brain brakes’.
Her får eleverne mulighed for at røre sig i et par minutter, og hjernepauserne kan fremover også bruges i en koldere hverdag.
- Det er vigtigt, at det er en fysisk læringsaktivitet, så man får gang i kroppen. Så får man også varmen, samtidig med at man bevæger sig og lærer noget, forklarer Lene Banke Andersen fra Aalbæk Skole.
- Man skal tænke over, hvordan man får bevæget sig og for eksempel ikke sidder stille konstant ved en computer en hel time i træk.
En temperatur på omkring 19 grader indendørs betyder, at der skal tænkes kreativt for at holde på varmen. Derfor giver det på skolerne også hovedbrud, når det kommer til udluftning i klasselokalerne.
- Vi har haft et dilemma, for gennem coronapandemien har vi fået nogle gode vaner med regelmæssig udluftning. Og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Derfor har vi talt om, at vi fast vil lufte ud i fem minutter inden pausen. Og når vi så går til pause, er vinduet lukket igen.
Nogle kan 'føle en anspændthed eller stivhed i kroppen'
Når temperaturen bliver lavere, kan undervisningsmiljøet risikere at blive påvirket.
Ifølge Jannie Moon Lindskov, der er direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø, er den optimale temperatur for undervisning omkring 20-22 grader.
Og når temperaturen skrues ned på 19 grader, kan det opleves meget forskelligt fra elev til elev, forklarer hun.
- Nogle elever vil måske slet ikke blive påvirket af det, mens andre måske vil føle en form for anspændthed eller stivhed i kroppen. Det sker, fordi kroppen skal bruge mere energi på at holde varmen end normalt.
Det kan for nogle elever risikere at gå ud over koncentrationen i undervisningen, vurderer Jannie Moon Lindskov.
- Nogle elever vil måske have svært ved at sidde stille. Det kan komme til udtryk ved, at man kommer til at sidde og ryste med benene eller gnide sig i hænderne for at holde varmen. Det kan jo skabe en form for uro, og det kan også påvirke koncentrationen.
Derfor påpeger Jannie Moon Lindskov også vigtigheden i fremover at holde fast i at få bevægelse ind i undervisningen. På den måde kan man både få varmen og undgå lange periode med stillesiddende undervisning.
- Helt lavpraktisk kan man måske også gå ud at købe nogle tæpper for klassekassens penge og opfordre til at tage varmere tøj på, siger Jannie Moon Lindskov.