Der er noget, der ikke stemmer, når skoleelever må droppe at gå til fodbold, musik, dans eller ridning, fordi skoledagene er blevet længere efter skolereformen er trådt i kraft.
Det mener formanden for Danske Skoleelever efter en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, afslører, at hver femte forælder oplever, at deres børn må droppe en fritidsaktivitet på grund af længere skoledage.
- Det er rigtig, rigtig ærgerligt at høre, at det er sådan det er blevet, siger formand Miranda Dagsson.
Elevformand: Det handler om vores trivsel
Som en del af den nye skolereform skal eleverne have 45 minutters motion hver eneste dag. Men det dækker stadig ikke et helt andet behov end bare motionen, siger Miranda Dagsson.
- Hvis det kun handler om, at Peter skal ud og spille fodbold, fordi han skal have noget motion, så er det positivt, at vi får de her 45 minutter ind i skoledagen, forklarer hun.
- Men man skal også huske på at de her fritidsaktiviteter, de handler også om elevernes ønsker. Det skal også være sjovt at være elev uden for skolen og der skal være plads til, at man har nogle venner, som ikke nødvendigvis hører til i ens eget klasselokale, siger Miranda Dagsson.
Forældre: Skoledage skal være lige lange
Hun mener, at et fritidsliv ved siden af skolen er meget vigtigt for, hvordan eleverne trives uden for skolen. Samme holdning deler formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
- Ligesom vi voksne har brug for at se andre end vores kolleger, så gælder det samme for børnene. Og vi skal selvfølgelig skabe plads til, at børnene kan gå i skole og have et aktivt fritidsliv, siger hun.
Som en del af skolereformen blev elevernes skoledag forlænget - i de store klasser op til 35 timer om ugen. Men samtidig var det et krav, at timerne blev spredt ud over ugens dage, så eleverne ikke oplevede uens dage med henholdsvis mange timer og få timer.
- Og når der er børn, som ikke kan nå deres fritidsaktiviteter efter skole, så må det betyde, at skolen ikke har levet op til at arbejdsdagene bliver lige lange, siger Mette With Hagensen.
- Der må skolerne arbejde hårdere for, at få lavet en skoledag, som hænger sammen på alle dage. For børnene kan jo ikke spare op fra den ene dag til den anden. De bliver trætte efter for lange dage, siger hun.
Står midt i en brydningstid
Både forældre og elever er dog enige om, at folkeskolen lige nu står i en brydningstid, og at der kan falde en naturlig ro og orden over tingene, når der går lidt tid.
- Vi er jo lige i starten, og det er her man skal lære at få den nye hverdag til at hænge sammen, fordi skoledagen ser lidt anderledes ud, siger Miranda Dagsson.
Samme budskab lyder fra Mette With Hagensen.
- Vi er ikke i mål endnu. Der bliver testet meget af derude. Derfor skal vi også være villige til at ændre på tingene, når vi finder ud af at noget ikke fungerer. Og vi kan jo ikke have en skole, der inddrager børnenes fritidsliv, siger hun.