Forsvarsministeren blev rasende, en forsvarschef blev til forhenværende, og lige nu er der en undersøgelse i gang af, hvad der gik galt ombord på fregatten Iver Huitfeldt 9. marts.
Her skulle skibet og besætningen ombord nedkæmpe fire fjendtlige droner fra houthi-bevægelsen i Det Røde Hav under Operation Prosperity Guardian.
Men undervejs satte vigtige våbensystemer ud, så der i første omgang ikke kunne affyres missiler til at uskadeliggøre dronerne i en halv time.
Herefter brugte man så et sekundært system til at affyre missiler og 76 MM-kanonen på fordækket til at affyre granater. Her oplevede besætningen så, at en stor del af granaterne eksploderede kort efter at have forladt kanonen – langt fra de fire fjendtlige droner.
Hele den historie kom frem, da netmediet Olfi bragte en nyhed omhandlende et såkaldt signal sendt hjem fra skibschef Sune Lund fire dage efter kamphandlingen. Her beskriver han, at de fejlende granater betød, at de måtte bruge langt mere ammunition, end godt var.
- Et meget stort forbrug af ammunition reducerer kampeffektiviteten og enhedens overlevelsesevne alvorligt, lød det i signalet ifølge Olfi.
Efterfølgende analyser har bevist, at der var fejl på for mange granater, siger Sune Lund i dag:
- Alle analyser peger på, at det er utilfredsstillende det omfang af granater, vi har, der ikke virker, siger han efter hjemkomsten til Korsør.
Forsvaret har lagt denne video ud på det sociale medie X, der viser, hvordan fregatten Iver Huitfeldt skyder droner ned i forbindelse med missionen i Det Røde Hav.
Nedtoner betydning af kendt problematik
Der var dog andre dele af beskeden, som skibschef Sune Lund sendte hjem, der har fået fejlene på Iver Huitfeldt 9. marts til at blive omtalt som en regulær skandale.
I signalet fra Sune Lund, der blev sendt hjem 13. marts, lyder det nemlig angiveligt som om, at systemfejlene har været kendt i årevis – og at politikere og forsvar altså muligvis har sendt en fregat på skarp mission med et usikkert selvforsvar.
Den del nedtoner Sune Lund i dag.
- Det her signal, som er et klassificeret signal, til et meget præcist publikum, er taget ud af kontekst, fordi det er et øjebliksbillede, siger han.
Han fastholder dog, at fregatten Iver Huitfeldt, som både han og chefen for Søværnet, Henrik Ryberg, omtalte som det bedste skib til opgaven, ikke var så kampklar, som de troede, da de stævnede ud fra Korsøger 29. januar.
Der er vel noget, der tyder på, at det her udstyr på skibet ikke var så kampklart, som man troede, da man sejlede afsted?
- Det er korrekt, men det vidste vi ikke på det tidspunkt, siger han.
Var i fare uanset systemfejl og forfejlede granater
Det var Sune Lund, der overfor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og dele af forsvarsforligskredsen inden adgang erklærede Iver Huitfeldt kampklar – og altså klar til de strabadser, der ventede i Det Røde Hav, hvor det fyger med fjendtligt indstillede droner og missiler.
Hvis ansvar er det, at man ikke var klar over skibets stand, da man sejlede afsted?
- Når man tager i kamp og er i en kamphandling, hvor du stresstester systemet udover alle grænser - en situation, der er svær at genskabe i fredstid - så kommer der nogle fejl. Det kan man ikke undgå, siger Sune Lund i dag.
Var jeres mænd unødigt i fare pga de her tekniske udfordringer?
- Imens jeg har været dernede med Iver Huitfeldt er der blevet affyret 100 plus ballistiske missiler, droner og krydsermissiler ud i havet. Så snart man sender nogen afsted, er det et spørgsmål om, om det er nødvendig eller unødvendig fare. Det er fare ligegyldig hvad, siger han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer en færdig redegørelse af forløbet omkring fejlene på Iver Huitfeldt 9. marts i næste uge. Her vil forsvarsforligskredsen blive orienteret.