Skal du låne digitalt indhold fra biblioteket, så skal det gøres gennem appen 'e-reolen'. Hvis du altså kan. For skal du låne en lydbog sidst på måneden, så kan du risikere at blive afvist.
Det sker fordi bibliotekernes penge-kvoter bliver opbrugt og er virkeligheden på mange af landets biblioteker.
På biblioteket i Lemvig er pengene ofte brugt før måneden er slut, siger biblioteketschef, Lone Krøgh.
- Desværre rækker tilbuddet ikke til hele måneden. Pengene er ikke rigelige nok til, at alle kan nå at låne det, de gerne vil. Omkring den 22. i måneden er puljen tom.
I Lemvig Kommune er kvoten per borger tre lydbøger og tre e-bøger om måneden, men du kan altså risikere, at bibliotekets kvote bliver brugt før din egen.
Der er forskel på prisen
Om kvoterne bliver brugt op afhænger af, hvor meget digitalt indhold borgerne låner. For der er forskel på det beløb bibliotekerne betaler, alt efter om indholdet er fysisk eller digitalt.
- Når en papirbog først er anskaffet, så kan man sige, at jo flere udlån på bogen, jo bedre. Så bliver hvert udlån billigere. Omvendt er det med det digitale indhold. Jo flere gange vi udlåner en digital bog, jo flere gange skal vi betale ved kasse et, siger Lone Krøgh og uddyber:
- Hver gang vi udlåner et digtialt indhold, så skal vi betale til det konsortium bag. Det er noget med ophavsrettigheder, så forfatterne også får penge for deres værker.
Og det betyder meget for bibliotekets penge-kvote, fortæller Paw Østergaard Jensen, forperson i Dansk Biblioteksforening.
- Når en kommune køber en fysisk bog, kan den i gennemsnit udlånes 37 gange før den bliver slidt op. For dét beløb, kan man udlåne en digital bog tre gange.
Der skal være kvoter
Hvor meget digitalt indhold borgerne i landets kommuner må låne varierer meget, men kvoterne skal være der, siger Paw Østergaard Jensen.
- Biblioteker er et udtryk for kommunal økonomi. Derfor ser kvoterne også meget forskellige ud i landet.
Lånerne kan derfor opleve at blive afvist sidst på måneden, når de vil låne digitalt indhold, mens andre aldrig eller sjældent vil opleve den situation.
Det er ærgerligt for borgerne, der ofte oplever det, men kvoterne er nødvendige, siger Lone Krøgh.
- Det er økonomistyring. Hvis vi gør det helt frit, så alle kan låne lige så meget de vil, så ved vi ikke, hvor mange penge, vi bruger på den budgetpost.
Selvom der er behov for kvoterne, så kommer det også med en bagside, mener Paw Østergaard Jensen.
For når lånere kan afvises sidst på måneden, fordi bibliotekets penge-kvote er brugt, så vil det særligt gå ud over borgere med synshandicap.
- Det giver en udfordring, som egentlig er i modstrid med biblioteket. Hvis synshandicappede og læsesvage mennesker, skulle have de samme muligheder som andre, så burde der ikke være kvoter. Det giver en social forskelsbehandling, som jeg synes er meget uheldig.
Lone Krøgh deler samme holdning, men summer man det hele op, så handler det om kroner og ører.
- Vi har ikke penge, der vokser på træerne. Jeg ville gerne smide flere penge i puljen, men det har vi ikke. Vi har en materialekonto, der skal gå op, når året er omme.