Når over 400 enlige kvinder hvert år vælger at blive kunstigt befrugtet og blive mødre alene, så sker det først efter en årrække på dating-markedet.
I gennemsnit er de enlige kvinder nemlig tre-fire år ældre end deres medsøstre med partner, som også søger hjælp til kunstig befrugtning.
En endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Rigshospitalet har lavet, viser, at singlekvinderne i gennemsnit er tre år ældre end deres medsøstre i parforhold, når de bliver kunstigt befrugtede.
- Det giver mening, fordi kvinderne har ventet på den rigtige mand, men ikke fundet ham, og nu er tiden løbet fra dem, siger lektor dr.med. Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Hun er med i gruppen af forskere bag står bag projektet, som endnu ikke er offentliggjort, men som DR's Undersøgende Databaseredaktion er bekendt med.
En nødløsning at blive solomor
I langt de fleste tilfælde er der tale om en nødløsning, når kvinderne må gå enegang for at blive forældre.
I undersøgelsen fra Rigshospitalet svarer 9 ud af 10 af de medvirkende solomødre, at de oprindeligt havde planlagt at blive forældre med en partner og ikke alene.
- Det er meget tydeligt, at det at få et barn alene, det er plan B. De fleste af kvinderne har forestillet sig at få barn med en partner, og de har ofte været i et forhold, hvor manden ikke har ønsket at få børn, enten fordi han havde i forvejen fra et andet forhold eller af andre grunde, siger Lone Schmidt.
Dropper drømmen om kernefamilien
Det var også tilfældet for Pia Christensen. Efter flere parforhold og et langt uddannelsesforløb stod hun pludselig tæt på de 40 år og uden en mand at stifte familie med.
- Dér fandt jeg ud af, at jeg i en alder af 39½ år lige kunne nå at få behandlingen. Og så fik jeg travlt, fortæller hun.
Derfor valgte hun at gå til en klinik for at få hjælp. I dag er hun gravid i 6. uge og venter sit første barn alene.
- Jeg er da lykkelig og spændt, og har allerede planlagt konfirmationen. Men samtidig er jeg også urolig, for det er kun 25 procent af alle kunstigt igangsatte graviditeter i min alder, som bliver til noget, fortæller Pia Christensen.
Solomødre føder færre børn
I Danmark er det lovligt at hjælpe kvinder til at blive gravide, indtil de bliver 45 år. På landets offentlige klinikker stopper lægerne dog med at give kunstig befrugtning, når kvinderne bliver 40 år.
Flere af de solomødre, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har talt med, var netop på kanten af at kunne modtage behandling.
At kvinderne vælger at vente så længe, før de søger hjælp, er et stort problem, siger Karin Erb, der er afdelingsbiolog på Odense Universitetshospitals Fertilitetsklinik.
- Kvinders fertilitet falder drastisk, når de er over 35 år. Det betyder også, at der er mange af de her enlige kvinder, vi behandler, der aldrig bliver mødre.
Føder færre børn end kvinder i parforhold
I alt blev der givet cirka 26.700 behandlinger til barnløse kvinder i 2014. Af dem gik 13 procent af behandlingerne til singlekvinder uden en kæreste.
Alligevel føder singlekvinderne kun 10 procent af børnene, der kommer ud af kunstig befrugtning, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.
- Det er en direkte konsekvens af kvindernes alder. Jo ældre de bliver, desto flere behandlinger skal der til, før behandlingen lykkes, siger Karin Erb.