I de første 36 timer efter branden i Børsen har Camilla Bastholm næsten ikke sovet.
Og Nationalmuseets chef for magasinering lyder forståeligt nok lidt træt i den anden ende af telefonen. Men da hun begynder at fortælle om de sidste par dage, kan man nærmest høre, hvordan adrenalinen stadig pumper i hendes krop.
Hun har koordineret evakueringen af uvurderlige kunstværker og uerstattelige historiske dokumenter fra den ikoniske børsbygning, der nu står som en våd, forkullet ruin og ligner et spøgelse af 400 års danmarkshistorie.
- Vi har forsøgt at redde kulturarven, siger Camilla Bastholm.
- I hvert fald den del af den, der er flytbar.
For de overdådigt udsmykkede vægge, der har dannet ramme om dansk erhvervslivs udvikling siden Christian 4.'s tid, og gulvbrædderne, som legendariske erhvervsmænd og -kvinder har betrådt i generationer, er væk.
Tirsdag morgen sad Camilla Bastholm i sin bil, da den en ene efter den anden push-besked pludselig tikkede ind på hendes telefon med nyheden: Børsen brænder.
- Jeg tænker: "Shit!", siger hun - undskylder sproget og forklarer, at det er et udtryk for, hvor chokeret hun blev.
- Det kan ikke være sket, tænker jeg. Billederne fra branden i Notre Dame for fem år siden kører i mit hoved. Jeg taler med et par kolleger, og så tænker jeg, at vi da må hjælpe - vi har ekspertisen og en masse folk, der ved noget om det her. Nationalmuseets vicedirektør, der står for vores beredskab, er heldigvis enig.
"Det her" er klenodier, kunstværker og kulturskatte, som trues af røgen, flammerne og vandet, der skal slukke ilden.
Fra at hun taster nummeret på en medarbejder i Dansk Erhverv - erhvervsorganisationen, som ejer og havde til huse i Børsen - til at et utal af medarbejdere fra Nationalmuseet sætter kursen mod den brændende bygning, går der ikke mange minutter.
Flået ned af væggene
- Vores enhedssekretær skriver ud til alle enheder, at alle, der har mulighed for at hjælpe, er velkomne.
- Så pakker vi en lastbil med evakueringsmaterialer - pap og plastik. Smider noget ind i en Ford Transit, og jeg får sendt besked, så de kan komme igennem politiafspærringen. Alle andre skal med offentlig transport for at kunne komme helt derind, fortæller Camilla Bastholm.
Mens røgen stiger op over det centrale København i en tyk søjle, og flammerne slikker sig op ad de fire snoede dragehaler, der danner det karakteristiske spir, løber både politifolk og helt almindelige københavnere ind og ud af den brændende Børsen.
De slæber på malerier, som er blevet flået ned af væggene. Nogle af dem er så store og tunge, at der skal mange mennesker til at bære dem.
- I enden af Børsen bliver der lavet en form for menneskekæde, der evakuerer genstande fra røgdykkere ud til kolleger, der pakker genstandene til transport, før lastbilerne kører dem væk med politieskorte.
- De store værker – herunder P.S. Krøyer - var samlet på Christiansborg og i Proviantgården, før vi ankom. Dem pakkede vi også forsvarligt til transport, fortæller Camilla Bastholm.
Lastbilens destination ligger små tre kvarter nordvest for København i den lille by, Vinge, ved Frederikssund. Her opbevarer Nationalmuseet den danske kulturarv i en gigantisk betonbygning omgivet af både en voldgrav og høje hegn.
- Der tager et tredje hold imod. De pakker ud og inspicerer for skader, fortæller Camilla Bastholm.
Hurtigt og heldigt
Magasinet i Vinge er splinternyt, og det har det højeste sikkerhedsniveau af alle magasiner i Danmark. Skattene fra Børsen er nu samlet her, og de står altså trygt og sikkert.
Men selvom Camilla Bastholm er vant til at se bidder af danmarkshistorien opmagasineret på hyldemeter efter hyldemeter, var det - som hun siger - "specielt", da hun gik mellem reolerne onsdag.
- Vi er sluppet utrolig heldigt, konkluderer hun.
- Man evakuerede jo rigtig mange af værkerne, før der nåede at komme vand nedover dem. De lugter af røg, og noget har fået sodskader, noget fået vandskader. Men det er en mindre del.
De genstande, der var helt våde, blev kørt direkte ind i en frysecontainer og frosset ned for at stoppe vandet i at opløse materialerne og undgå skimmelsvamp.
- Vores fokus har været at redde så meget som muligt og standse skaderne, så de ikke udvikler sig, siger Camilla Bastholm.
Hvad der skal ske nu, er op til Dansk Erhverv, som ejer kunstgenstandene og de historiske dokumenter. Men Camilla Bastholm er fortrøstningsfuld.
- Når noget har fået en vandskade, kommer det sjældent til at se ud, som det var, men man kan gøre meget, og sod kan man godt rense af overfladerne, siger hun.
Det anslås, at kunsten, der blev reddet ud af Børsen, har værdi af et trecifret millionbeløb.