Efter at Manchester mandag aften blev ramt af et terrorangreb, har Storbritannien hævet trusselsniveauet til højeste niveau - fra 'alvorligt' til 'kritisk'.
Premierminister Theresa May frygter et snarligt forestående terrorangreb, og derfor sender hun blandt andet op til 5.000 soldater på gaderne som en del af terrorberedskabet.
Frankrig har flere gange stået nøjagtig i den situation, som Storbritannien står i nu, hvor man gruer for endnu et terrorangreb, mens efterforskning og optrevling af eventuelle tråde af et terrornetværk står på.
Franskmændenes trusselsberedskab er dog noget mere vidtgående, end det vi nu ser i Storbritannien, forklarer Lars Erslev Andersen, seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Storbritannien har i lang tid haft et trusselsberedskab, som først og fremmest går ud på at forebygge terror gennem det program, der hedder 'Prevent', siger han.
Storbritannien har også benyttet sig af hårdere metoder, såsom at give folk husarrest, hvis de er under mistanke.
Frankrig slår hårdest ned
Frankrig har siden terrorangrebet i november 2015 mod en række caféer, spillestedet Bataclan og et stadion været i højeste beredskab i form af undtagelsestilstand. Her kan helt grundlæggende frihedsrettigheder sættes ud af kraft, og det er muligt for myndighederne at tilbageholde folk på ubestemt tid.
- Der er forskel fra Storbritannien og Frankrig. Man har slået meget hårdt ned i Frankrig, og her laver man mere omfattende 'executive orders' i terrorbekæmpelsen, siger Lars Erslev Andersen.
For myndighederne er der store fordele ved at være i undtagelsestilstand, forklarer seniorforskeren, fordi man dermed kan "kaste et bredt net ud" efter potentielle terrortrusler.
Lars Erslev Andersen kan ikke svare entydigt på, hvilken tilgang til terrortruslen der er mest succesfuld. For det kommer an på, hvor stor truslen er.
- Frankrig er jo det land, som har været hårdest ramt af de to lande, siger han.
Symbolske ulemper
Men det høje sikkerhedsniveau er også forbundet med nogle demokratiske ulemper, vurderer Lars Erslev Andersen.
- Det giver bagslag. I Frankrig har man 17.000 mennesker på en 'watch list', som er for folk, man har mistænkt som potentielle terrorister, og mange bliver holdt tilbage. Det store problem er, at man ikke ved, hvad man skal stille op med dem i det lange løb, siger han.
Et andet problem med at være i undtagelsestilstand er mere symbolsk.
- Når man indfører undtagelsestilstand, så suspenderer man nogle grundlæggende frihedsrettigheder, som jo er hele idéen at forsvare, når man vil modsvare terrorismen. Det er et dilemma i sig selv, siger Lars Erslev Andersen.