Selvom sårbare borgere har pengene, får de afslag på at købe fast ejendom

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det alt for svært for personer under værgemål at få lov til at bruge deres egen formue.

Formuen for en person under værgemål skal ifølge loven "bevares" og give et "rimeligt udbytte". Det er ikke godt nok for den, der er under værgemål, mener Institut for Menneskerettigheder. (Foto: © Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix)

Millioner af kroner på kontoen er for de fleste mere end nok, hvis de får lyst til at købe et sommerhus.

Men hvis man er under værgemål, er det ikke en selvfølge.

For formuen "skal bevares" og give et "rimeligt udbytte", siger Værgemålsloven.

Det er dog alt for restriktivt, mener Institut for Menneskerettigheder.

- En bankkonto skal jo ikke bare stå hen og trække renter. Selv om man er under værgemål, så skal man have mulighed for at gøre brug af sine penge, når behovet opstår, siger instituttets ligebehandlingschef, Rasmus Brygger.

Danmark er forpligtet i forhold til Handicapkonventionen, og her er retten til selvbestemmelse et centralt princip.

- Selvom man er under værgemål, så har man altså også nogle rettigheder i forhold til, at man skal have mulighed for blandt andet at kunne købe de ting, som man har brug for, forklarer Rasmus Brygger.

- Det er jo ikke idéen, at personer, der er under værgemål, aldrig må bruge deres penge, siger Rasmus Brygger, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder. (Foto: © John Johansen - DR Nyheder)

Familieretshuset skal godkende forbrug af formuen for personer under værgemål. Sidste år gav de seks godkendelser til køb af fast ejendom. 11 sager endte med afslag.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er enig i, at loven i dag er skæv.

- Det er ikke meningen, at umyndige skal spare op og efterlade sig en masse penge. De skal have et godt liv, siger Preben Bang Henriksen.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, indgår gerne i forhandlinger om, at mennesker, der har en værge, lettere skal kunne bruge deres egne penge.

- Men det er klart, at der stadig skal være en eller anden form for sikkerhedsforanstaltning, så man ikke ender i en situation, hvor folk, der ikke selv kan træffe beslutninger, bliver udnyttet, siger han.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker ikke at stille op til interview, men han siger i et skriftligt svar til DR Nyheder, at han vil "se på reglerne på området".

På værgemålsområdet er sagsbehandlingstiden også en øm tå: For personer under værgemål må vente i op til 2,5 år på at få lov til at bruge deres egne penge.

Familieretshuset, som er myndighed på området, vurderer selv i et notat, at situationen er "helt uholdbar" og administrationen grænsende til at være "i strid med god forvaltningsskik".