Se listen: Københavnske kirker skal lukkes

Kulturministeren har besluttet at lukke seks af de 14 kirker, som Københavns Stift indstillede til lukning.

I alt skal seks kirker i København lukkes. Det har kulturminister Marianne Jelved nu besluttet. Det sker efter, at Københavns Stift i april indstillede 14 kirker til lukning.

Kulturministeren har nu besluttet, at seks af kirkerne skal lukkes, seks andre ikke skal lukkes, mens to kirker bliver taget ud af sognekirkelig brug efter enighed mellem biskoppen og menighedsrådene.

De seks kirker, der skal nedlægges:

Samuels Kirke

Blågårds Kirke

Utterslev Kirke

Bavnehøj Kirke

Absalons Kirke

Gethsemane Kirke

De seks kirker, der ikke nedlægges:

Skt. Pauls Kirke

Tagensbo Kirke

Ansgarkirken

Aalholm Kirke

Skt. Lukas Kirke

Solbjerg Kirke

De seks kirker, der ikke skal nedlægges, indstillede biskoppen i foråret også til lukning, men kirkers menighedsråd modsatte sig nedlæggelse af kirkerne.

De to resterende kirker af de 14 lukningstruede er Skt. Andreas Kirke og Fredens Kirke. De skal ikke nedlægges, men tages ud af almindelig drift.