Hvis man vil se hvor skævt Danmark er, skal man blot se på et kort over hvor mange unge i hver kommune, der vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen.
I Gentofte er det ni ud af ti afsluttende folkeskoleelever, der søger direkte videre i gymnasiet. I Morsø kommune er det under halvdelen.
København i top – landkommuner i bund
Samtlige de ti kommuner, der har den største andel af elever, der søger videre i gymnasiet, ligger ved København.
Også de store kommuner som Aalborg, Århus og Odense ligger over gennemsnittet.
Af de ti kommuner, der ligger i bund på listen ligger en – Vordingborg – på Sjælland. Resten ligger på Fyn og i Jylland.
Klik ind på kortet og se, hvor stor en andel af afgangseleverne i din kommune, der i år har søgt ind på en gymnasial uddannelse.
Præcisering: Det fremgik af ovenstående grafik, at der var tale om elever, der i år er fortsat i gymnasial uddannelse. For nu at være helt præcis, så angiver undervisningsministeriets tal hvor mange elever, der er søgt ind på en gymnasial uddannelse - ikke, hvor mange der er optaget.