Screeningsprogrammet for livmoderhalskræft (også kaldet cervixcancer) har sandsynligvis væsentlige gavnlige virkninger, men også skadelige.
Det siger overlæge og forsker på det uafhængige forsknings- og informationscenter Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen.
- Screeningsprogrammet for livmoderhalskræft bliver ikke debatteret så meget, fordi der er en udbredt opfattelse af, at det nedsætter både forekomst og dødelighed af sygdommen. Og der er ikke forskningsmæssigt belæg for at påstå andet, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Stort fald i dødelighed
Da screeningsprogrammet for livmoderhalskræft blev indført for omkring 50 år siden, blev det indført ud fra en formodning om en effekt.
- Man havde faktisk ikke undersøgelser, der dokumenterede, at der ville være en gavnlig effekt. Man antog blot, at der ville være det. Mange typer studier har dog siden bekræftet, at der er en effekt på sygdom og dødelighed, men man kender ikke effektens præcise størrelse, siger Karsten Juhl Jørgensen.
At der har været et voldsomt fald i dødeligheden af livmoderhalskræft i den periode, man har screenet for det, er dog ubestrideligt.
- Faldet begyndte før, man begyndte at screene, men screeningsprogrammet har sandsynligvis haft en markant effekt på faldet. Der kan dog også være andre årsager, som er mere eller mindre medvirkende til faldet, som f.eks. ændringer i seksuel praksis eller generelt forbedret sundhed i befolkningen, siger Karsten Juhl Jørgensen.
1 ud af 1000 udgår af dø af cervixcancer
Ifølge forskeren kommer det bedste bud på, hvor mange kvinder screeningsprogrammet for livmoderhalskræft gavner, fra en artikel fra det medicinske tidsskrift, British Medical Journal fra 2003. Screeningsprogrammet fungerer i høj frad på samme måde i dag som dengang, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Ifølge artiklen skal man screene 1.000 kvinder i 35 år for at undgå ét dødsfald af livmoderhalskræft. Samtidig medfører screeningen, at nogle kvinder undgår et langt og meget smertefuldt sygdomsforløb. Hvor mange ved man dog ikke.
For hver kvinde der undgår at dø af livmoderhalskræft, skal der til gengæld foretages 7.700 skrab fra livmoderhalsen (en kvinde kan godt få flere skrab) og 53 biopsier.
Samtidig vil 17 kvinder få et unødvendigt keglesnit i den forstand, at de aldrig ville have udviklet livmoderhalskræft, selvom de ikke havde fået keglesnittet.
Kræftens Bekæmpelse: Screening giver mange raske leveår
Lægefaglig vicedirektør og overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Hans H. Storm, er ikke i tvivl om, at screeningsprogrammet har reddet mange liv og forhindret mange sygdomsløb i årenes løb.
Han fremhæver, at noget af det djævelske ved livmoderhalskræft er, at det kan ramme kvinderne i ret ung alder. - Netop derfor er det en sygdom, vi skal gøre alt for at bekæmpe. Det er en sygdom, der kan fjerne mange gode raske leveår, hos den der bliver ramt, siger Hans Storm.
I Danmark screener man kvinder far de er 23 til de er 49 år, hvert 3. år
Til sammenligning rammer en kræftform som tarmkræft typisk senere i livet, og derfor screener man først fra 50-årsalderen.
Lille risiko for tidlig fødsel
Som med andre screeningsprogrammer, er der også risiko for skader hos dem, der deltager i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.
- Screeningsprogrammet fører til, at omkring 17 kvinder, som aldrig ville have udviklet livmoderhalskræft, får et keglesnit, hver gang man undgår et dødsfald. Keglesnittet øger bl.a. disse kvinders risiko for svære blødninger og for at føde for tidligt, når de bliver gravide. Det er også en af argumenterne for, at man gerne vil have, at kvinderne får HPV-vaccinen, fordi man på den måde håber at kunne undgå mange af de unødvendige keglesnit, siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:
- Det kunne være interessant at have bedre forskning om, hvor mange kvinder, der egentlig undgår at dø og blive syge af livmoderhalskræft på grund af screeningerne, så vi på den måde kunne se det i forhold til, hvor mange kvinder vi skader med keglesnittet. Vi anser det dog for uetisk ikke at tilbyde kvinder at blive screenet for livmoderhalskræft, med mindre man kan tilbyde noget andet, som for eksempel en effektiv vaccine, og derfor kommer vi nok aldrig til at få denne viden, siger Karsten Juhl Jørgensen.