Omkring hver syvende skilsmisse i Danmark ender grimt, hvor mor og far hverken kan tale eller deltage i vigtige familiebegivenheder sammen.
Det viser en ny undersøgelse, som er en forløber for et forskningsprojekt på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, som psykolog Søren Sander der står.
Undersøgelsen viser desuden, at 32 procent opfatter deres skilsmisse som højkonflikt, og det kan gå hårdt ud over børnene i familien, fortæller Søren Sander.
- Det er i høj grad forældrenes manglende evne til at samarbejde eller deres konflikt, som er årsag til de negative konsekvenser, som rigtig mange skilsmissebørn oplever.
Tal fra Danmarks Statistik viser for eksempel, at chancen for, at børn kun får en grundskoleuddannelse fordobles, hvis deres forældre er blevet skilt.
Psykolog Søren Sander chattede mandag aften med DR's brugere. Du kan se hans svar på brugernes spørgsmål nedenfor.