Tilføjelse: Det er tilføjet til artiklen, at man rent lovmæssigt ikke behøver at spørge om lov til at optage en samtale, man selv er en del af. Rubrikken er desuden præciseret.
Nøgen og sårbar.
Sådan beskriver Carsten Loop følelsen, han havde i den situation, hvor han godkendte en forlænget ventetid på en kræftoperation på Aarhus Universitetshospital.
- Hvad skulle jeg sige? Nej tak til operation, bare lad mig være? Det gør man jo heller ikke, siger Carsten Loop.
DR har den seneste uge fortalt om flere patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har ventet op mod to måneder på en operation, de ifølge loven har ret til at modtage indenfor to uger.
Hospitaler og regioner er forpligtet til at oplyse Sundhedsstyrelsen, når den maksimale ventetid på operationer bliver overskredet, men det har de ikke gjort i ét eneste tilfælde.
De mener nemlig ikke, at de er forpligtet til at indberette sager, hvor patienten selv har godkendt en forlænget ventetid.
Så hvordan sikrer man sig som patient, at ens rettigheder bliver overholdt i den sårbare situation? Og hvad skal man være særlig opmærksom på, når man skal til samtale med lægen om ens behandlingsforløb?
DR Nyheder har spurgt psykolog og leder af Kræftlinjen, Marie Lawætz, og juridisk chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Lisbeth Kroer til råds.
Før samtalen: Forberedelse
Hvis man har fået en kræftdiagnose og skal til samtale med sin læge om et behandlingsforløb, er der flere ting, man kan gøre for at klæde sig selv ordentligt på.
For ligesom Carsten Loop kan man hurtigt føle sig meget følelsesmæssigt påvirket i situationen, siger psykolog Marie Lawætz.
- Det betyder, at man kan have svært ved at bevare et overblik og ro i situationen. Man kan hurtigt komme til at glemme ting, man egentlig ville have spurgt om.
Derfor er nøglen grundig forberedelse, uddyber Marie Lawætz.
- Skriv konkrete spørgsmål ned, og gør det gerne sammen med en pårørende, der - ideelt set - også kan komme med til selve samtalen, siger hun.
Netop det med at have en pårørende med til samtalen er godt på flere måder.
- Den pårørende kan være både tovholder, hukommelse og støtte.
- Fire ører hører bare bedre end to, og man kan have forstået ting på forskellige måder. Som patient kan man også komme til at lukke af for nogle informationer, fordi man stadig sidder og er påvirket af at have fået selve diagnosen, siger Marie Lawætz.
Selvom udgangspunktet for samtalen er, at alle love og regler om ventetider bliver overholdt, har DR's afsløringer den seneste uge desværre vist, at det ikke altid er tilfældet.
Derfor kan man også med fordel sætte sig ind i reglerne for ens behandling før samtalen. For hvis man skal kunne forsvare sine rettigheder, er man nødt til at kende dem, siger chefjurist Lisbeth Kroer.
- Læs på forhånd om de maksimale ventetider, og skriv ned derhjemme i ro og mag før samtalen. Så er man bedre klædt på til at spørge helt konkret ind til sit behandlingsforløb, siger hun.
Du kan blandt andet læse mere om de maksimale ventetider her.
Selve samtalen: Spørg, spørg, spørg
Hvis du ikke har mulighed for at tage en ven med under armen, så kan det i stedet være en god idé at oplyse om, at man optager samtalen, siger Marie Lawætz. Også selvom det i Danmark tilladt at optage en samtale, man selv er en del af, uden at spørge om lov først.
- Så har man mulighed for helt konkret at vende tilbage til situationen, hvis man efterfølgende bliver i tvivl om noget derhjemme.
Og så handler det ellers om at spørge løs: Hvad er dato og tidspunkt for min næste aftale? Bliver jeg indkaldt? Hvem kan jeg ringe til, hvis jeg bliver i tvivl om noget, når jeg kommer hjem?
Spørg så konkret som overhovedet muligt, foreslår Marie Lawætz.
- Man kan ikke nødvendigvis få orden i sit eget følelsesliv på det tidspunkt, men man kan få orden i at vide, hvad det næste skridt i ens behandling er. Det kan godt give en masse ro, siger hun.
Det samme råd gælder, hvis lægen til samtalen siger, at hospitalet ikke kan overholde den maksimale ventetid for ens behandling, siger Lisbeth Kroer.
- Man kan godt tillade sig at sige, at man har læst om det på forhånd, og at man kan høre, de ikke overholder ventetiderne.
- Det handler om ikke at være bange for at sætte spørgsmålstegn ved det, der bliver præsenteret.
Men når befinder sig i en så sårbar situation, muligvis alene, er det så ikke meget forståeligt at tøve eller takke ja til en forlænget ventetid?
- Det er meget forståeligt, men det er ikke det samme, som at man skal acceptere det.
- Regionen skal jo tilbyde at undersøge muligheder for behandling et andet sted, hvad enten det er et andet sygehus eller i udlandet. De har ret stor handlepligt, og det ved de også godt, siger Lisbeth Kroer.
Efter samtalen: Fortrydelsesret
Selvom man har godkendt en forlænget ventetid på en operation, og det er blevet noteret i ens journal, burde der stadig være mulighed for at fortryde, siger Lisbeth Kroer. Også selvom det er en udfordring at finde et behandlingssted, hvor det kan lade sig gøre.
- Det står ikke sort på hvidt i bekendtgørelsen eller vejledningen, at man kan ombestemme sig.
- Men vi mener i Kræftens Bekæmpelse, at det er inden for lovens rammer, at man efter mødet kan vende tilbage med et ønske om, at de undersøger muligheder for behandling inden for den maksimale ventetid.
Både samtale, kræftforløb og al juraen bag kan være overvældende og forvirrende at holde styr på. Et sidste råd kan derfor være at føre en behandlingsdagbog på skrift, lyd eller video, siger Marie Lawætz.
- Det kan give en slags ekstra hukommelse, som man for eksempel skal bruge i en klagesag, men det kan også have en bearbejdende effekt.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder telefonisk rådgivning til kræftpatienter, for én ting er særligt vigtig at huske, siger Marie Lawætz.
- Du er ikke alene. Der er hjælp at hente.